Der har været dyrket vin i New Zealand siden 1819 og produceret vin siden 1835. Men det var først fra midten af 1980’erne, at øen blev kendt for sin vinproduktion. Det var resultatet af en professionalisering og kvalitetsoptimering af vinproduktionen, som startede i allerede i begyndelsen af 1970’erne.
Men det var hvidvinen – og ikke rødvinen – som for alvor satte New Zealand på vinverdenens landkort – og hvidvin er fortsat det, som der produceres mest af i New Zealand. Den vigtigste rødvindrue er Pinot Noir, der arealmæssigt kun kommer op på cirka lige over en fjerdedel af den mest plantede hvidvinsdrue Sauvignon Blanc.
Næstefter Pinot Noir bruger newzealænderne en særlig ”bordeauxblanding” mange af deres rødvine, især dem som kommer fra Waikato-området i Bay of Plenty på nordøen. Det er en rødvinsblanding skabt af druerne Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc, som dyrkes her. Andre steder som f.eks. i Hawke’s Bay udskiftes eller suppleres Cabernet Franc med Syrah i de bordeauxblandinger, der bruges i mange af rødvinene derfra.
Newzealandske rødvine
Øgruppens placering lige midt mellem Ækvator og Sydpolen, omgivet af vand på alle sider og med rigelige mængder af nedbør, giver både en række fordele og ulemper for øernes vinbønder. Blandt fordelene er, at New Zealand favner stort set alle klimazoner, hvor der kan dyrkes rødvin i. Mod nord finder du de varme klimaer, som giver sødlige rødvine i stil med dem, du finder i vindistrikterne omkring Middelhavet og i Californien. Mod syd finder de mere kølige klimaer, som giver mulighed for mere europæisk inspirerede rødvine, som vi kender dem fra Bordeaux og Bourgogne.
Den megen regn er dog oftest et problem, da den primært falder midt i druernes modningsperiode. Det giver flere blade og skud, som tager kraften fra udviklingen af druerne.
Rødvine fra Marlborough
Marlborough er det største vindistrikt i New Zealand. Det ligger på den nordlige del af Sydøen lige ud til havet i et køligt klima med meget sol og mindre regn end andre af de newzealandske vindistrikter. Ja, faktisk kunstvandes en stor del af vinstokkene på områdets vinmarker.
I Marlborough er hvidvinen stor, og det var da også herfra, den legendariske Cloudy Bay Sauvignon Blanc kom, som fik sat New Zealand på vinens verdenskort. Området huser dog også en pæn del af New Zealands Pinot Noir-arealer. Den har således overhalet områdets anden store hvidvinsdrue, Chardonnay, regnet på areal. Særligt udbredt er Pinot Noir i den fede, lerholdige jord ved foden af Wither Hills.
Pinot Noir-vinene fra Marlborough er mere frugtige med mange nuancer af røde bær. Druerne anvendes dog også tit i mousserende vine, der produceres efter den klassiske Champagne-metode. Disse vine ses dog sjældent eksporteret, men drikkes næsten udelukkende lokalt.
Rødvine fra Central Otago
Helt mod syd på Sydøen i området omkring Queenstown finder vi er andet af de store Pinot Noir-områder i New Zealand, Central Otago.
Herfra er vinene mere mineralske i smagen med nuancer af vilde urter. Det giver en Pinot Noir, der ligger et sted mellem de klassiske Pinot Noir-vine fra den gamle og den nye vinverdens mere eksperimenterende stil, der oftest giver en Pinot Noir-vin til den mere sødlige side.
Rødvine fra Wairarapa
Et tredje vindistrikt som byder på gode Pinot Noir-vine, er det lille Martinsborough-distrikt, som ligger I Wairarapa-området på den sydligste spids af Nordøen en lille times kørsel fra hovedstaden Wellington.