Indkøbskurv
Kurven er tom
Stoney Range, Pinot Noir, Waipara 2017
Spar 44%
44%

Stoney Range, Pinot Noir, Waipara 2017

Den bedste Pinot Noir-oplevelse fra Down-Under med masser af frugtsmag. Topanmeldelse fra Flaskehalsen med 6 stjerner. Læs mere

89,00 Før 159,00

På lager Gratis fragt ved køb over 500,-

DKK 89.00



Ratings

Flaskehalsen
2017
6 Stjerner

Flaskehalsen: ★★★★★★

New Zealandsk klasse-Pinot
"Med fare for at gentage mig selv i en uendelighed, når det kommer til Pinot Noir-vine, så er det en af mine klare favoritdruer. Og selvom New Zealand traditionelt leverer godt på denne drue, så er de af og til lidt for friske og lette i stilen, til at jeg prioriterer dem frem for andre gode Pinot Noir-bud. Men her har vi en New Zealandsk Pinot Noir, der er frisk og super lækker i sin frugtrige og sprøde stil, men som samtidig er vældig frugtrig og smagfuld.

Eftersmagen er lang og flot, og der er noter af lyse bær, der trods den lette stil virker meget modne og fulde af saft. Sherwood Stoney Range rammer med denne 2017’er en enormt flot stil, der til en pris på 89 kroner er intet mindre end et fund til pengene."

Bedste Pinot Noir-oplevelse fra Down-Under

Denne skønne New Zealandske Pinot Noir fra 2017 byder på den bedste Pinot Noir-oplevelse fra Down-Under med masser af frugtsmag.

Sherwood Estate Wines har siden 1987 budt på det bedste af det bedste inden for vine fra Waipara Valley i North Cantebury i New Zealand. Denne Stoney Range Pinot Noir fra 2017 er ingen undtagelse og markerer på fornem vis vinhusets 30 års jubilæum.

Vinhusets målrettede og respektfulde tilgang til vinproduktion har over de seneste 30 år taget familien Sherwood, som står bag, fra at være et en-mands brand og til at være en af de største uafhængige vinproducenter i New Zealand.

Klassisk, elegant og flot

Den vinoplevelse som venter dig, lægger ud med tydelige aromaer af hindbær, brombær og strejf af røde, modne kirsebær og blommer, allerede når du hælder den dybrøde vin op i glasset.

Dufter du en ekstra gang til vinen, inden du smager på den, vil du også bemærke, at lagringen på egetræsfade sætter tydelige duftnoter, der akkompagneres af hints af grønne kaffebønner, cedertræ og læder.

Smagen er klassisk Pinot Noir, og lægger ud med kraftig, saftig frugt og tydelig syre, der sammen med fine nuancer af tannin giver en lang eftersmag.

Stolt familie fra Waipara Valley står bag

Netop Waipara Valley har ry for at give gode Pinot Noir-vine, ligesom området byder på masser af prisvindende vinhuse. Det ligger rent geografisk i North Canterbury på den nordlige del af sydøen, en kort køretur fra storbyen Christchurch i nordligretning

Waipara Valley (ikke at forveksle med Wairapara Valley på sydspidsen af nordøen) byder masser af god vin fra omkring et lille dusin vinhuse. De fleste giver gerne smagprøver og sælger deres vin direkte fra kælderdøren.

Sherwood Estate hører til blandt de bedste i området og på trods af deres store og gode omdømme, er der dog stadig tale om et lille familieforetagende. Her kan ejerne Jill og Dayne Sherwood med stolthed fortælle, at de står for hele produktionen selv. Lige fra dyrkningen af vinmarkerne over høsten og til produktionen af deres kendte Pinot Noir-vine, har de selv den sidste og afgørende finger med i spillet.

At komme dertil, hvor vinhuset er i dag, har krævet en målrettet, dedikeret indsats, samt masser af hårdt arbejde. Til gengæld har de beholdt deres uafhængighed hele vejen igennem de 30 år, de har været i gang. Samtidig har de skabt en vin med en virkelig personlig og unik stil, der ikke fås magen til andre steder i Waipara Valley.

Perfekt til lettere kødretter

Denne fantastiske Stoney Range Pinot Noir årgang 2017 fra Sherwood Estate passer perfekt til lette kødretter med okse, gris eller kylling.

Fakta

Alkohol: 12,00 %

Størrelse: 75 cl

Kolli: 12

Varenr: 1009313

Type: Rødvin

Land: New Zealand

Område: Waipara Valley

Druer: Pinot Noir

Dyrkning: Sustainable

Vinifikation: Koldgæring efterfulgt af 4 måneder i egefade.

Lukning: Skruelåg

Producent: Sherwood Estate

Lær mere

Passer til


Gris


Nordic kitchen


Lyst fjerkræ


Grill og barbecue


Fed fisk