Indkøbskurv
Kurven er tom
Weingut Heitlinger, Pinot Noir Reserve, Baden 2017
Spar 32%

Weingut Heitlinger, Pinot Noir Reserve, Baden 2017

Tyskland Baden
Pragtfuld og mindeværdig Pinot Noir, der med sin exceptionelt flotte struktur og fine tanniner holder den klassiske Pinot Noir-frugt i en snorlige, eksemplarisk stil. Læs mere

Gastromand
2017
Flaskehalsen
2017
Oldenburgs Vinguide
2017
17 Point
Vis flere

Pragtfuld og mindeværdig Pinot Noir, der med sin exceptionelt flotte struktur og fine tanniner holder den klassiske Pinot Noir-frugt i en snorlige, eksemplarisk stil. Læs mere

Oplagt til:


Gris


Kalv


Lyst fjerkræ


Mørkt fjerkræ


Okse

Før 219,00

149,00kr./stk

På lager
Køb for 500 kr. og opnå fri fragt
DKK 149.00

Oplagt til:


Gris


Kalv


Lyst fjerkræ


Mørkt fjerkræ


Okse

Smagsprofil

Lav Høj
Frugt ?
Krop ?
Sødme ?
Syre ?
Alkohol ?

Exceptionel Pinot Noir

Denne rubinrøde Pinot Noir Reserve er Weingut Heitlingers fadlagrede Pinot Noir, der med sin exceptionelt flotte struktur og fine tanniner holder den klassiske Pinot Noir-frugt i en snorlige, eksemplarisk stil. En pragtfuld og mindeværdig smagsoplevelse, der vil udfolde sig flot i selskab med mad.

Gastromand: ★★★★★

"Smuk, ren og rank pinotnæse med et parfumeret strejf af fad. Saftig, læskende mund med flot syre og en nærmest mineralsk, salt finale. Nydelig vin til hønsefugle, fuglevildt og svampe. Eller pighvar med kalvesky. Servér til din bourgogneelskende date, der har mod på noget fremmed."

Oldenburgs Vinguide: 17 Point

"Pinot Noir hedder den – på bagetiketten dog også Spätburgunder, der sandt for dyden heller ikke lyder helt så fornemt. Den har ikke noget at skamme sig over. Den er tør og solid med markant smag af sorte kirsebær, robust frugt og lang, udholdende garvesyre. Det er sjældent at møde en Pinot Noir, der er så blottet for sødme, men balancen er i orden, og den tørre stil gør den til en endnu mere vellykket madvin. Den scorer på sin rene, pæne druesmag og sit lange tørre antrit."

Flaskehalsen: ★★★★★

"Den klassiske lugt afslører, at vi nødvendigvis må være i den burgundiske afdeling, og selvom der ikke er tale om en Bourgogne, så er druesorten den samme – nemlig Pinot Noir – eller på tysk, Spätburgunder. Smagen er frisk, let og elegant, men med den stringente syre i eftersmagen og den meget lange og intense udvikling fra den ene lille, lette nuance til den anden, er det en vin, der synes at blive ved med at give nye sider af sig selv. De 12 måneders fadlagring gør underværker, og hvis du kan håndtere de mange indtryk, så er dette absolut en vin, der er sin normalpris værdig."

Store talenter med respekt for naturen

Det økologiske vinhus Heitlinger skaber deres vine med stor respekt for biodiversiteten i vinmarken for at sikre sunde kvalitetsvine. Heitlinger ligger idyllisk placeret i Kraichgau i Baden. Klimaet her har de ideelle betingelser for dyrkning af Pinot-sorterne, hvorfor Baden også kaldes "Tysklands Bourgogne". Baden kendes dog også for sine fantastiske hvidvine, som kan udfordre de ikoniske hvidvine fra naboen Alsace. Jordbunden i Kraichgau er rig på kalksten, farvet mergel og løss, hvilket giver vinene en frugtrig og charmerende mineralsk karakter.

Vinene viser med al tydelighed det store talent, der ligger bag Heitlinger. Vinhusets talentfulde vinmager Claus Burmeister er en lysende stjerne i den tyske vinverden og med stortalentet Pierre Millemann som konsulterende ønolog, kunne man næsten ikke forestille sig et bedre hold.

Fornem, stilfuld nydelse

Heitlingers Pinot Noir Reserve er en af husets fornemme terroir-baserede Pinot Noir-vine med masser af elegance og bærfrugt. Druerne håndplukkes nænsomt og gæres hele, inden de modnes i op til 12 måneder i gamle egefade. Resultatet er en stilfuld Pinot Noir med flotte noter af vilde kirsebær, røde ribs og afdæmpede toastede noter. En saftig Pinot Noir med let marmeladeduft, flot bærpalette og god længde, der smukt balanceres af fløjlsbløde tanniner og en retningsgivende syre med et let bid. Her er en Pinot Noir-vin til alle vinnydere, der bekender sig til denne forunderlige og delikate drue.

Perfekt til vildt og kalv

Heitlinger Pinot Noir Reserve er en eminent madvin, der vil udfolde sig flot med vildt og kalv serveret med lette retter. Vinen er bedst til den kølige side, gerne 14-16 grader.

Læs hele beskrivelsen
Info
Druer Pinot Noir
Vinifikation Efter gæring lagrer vinen på gamle egefade i 8-12 måneder.
Dyrkning Økologisk
Område Baden
Land Tyskland
Type Rødvin
Størrelse 75 cl
Alkohol 12,50 %
Lukning Skruelåg
Download Produktinfo
Varenr. 1019826
Producent
Weingut Heitlinger
Weingut Heitlinger Weingut Heitlinger tæller blandt Tysklands største økologiske vinproducenter. Vingården ligger idyllisk placeret i området Kraichgau i Baden – Tysklands sydligste vinregion. Baden er med sin varme, sydlige beliggenhed kendt som Tysklands "Bourgogne", fordi klimaet her har de ideelle betingelser for dyrkning af Pinot-sorterne. Baden kendes dog også for sine fantastiske hvidvine, som kan udfordre de ikoniske hvidvine fra naboen Alsace. Baden anses i dag for en af Europas bedste vinadresser og stjernerne her er Riesling, Pinot Noir, Pinot Blanc og Pinot Gris. Jordbunden i Kraichgau er rig på kalksten, farvet mergel og løss, der giver vinene en frugtrig og mineralsk karakter. Vinhusets vinmager, Claus Burmeister, er et stort talent i Tyskland. Burmeister er blevet tildelt VDP-status, som kun tildeles de allerbedste tyske vinproducenter på tværs af de i alt 13 vinregioner. Heitlingers konsulterende ønolog, Pierre Millemann, er en af vinverdens store stjerner, som også er konsulent hos Domaine de la Romanée-Conti – verdens formentlig mest eftertragtede vinejendom. Med dette stjernehold bag sig, er Heitlinger med al tydelighed et vinhus på vej op.