Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Three Finger Jack, Old Wine Zinfandel, Californien 2015
Spar 34%
34%

Three Finger Jack, Old Wine Zinfandel, Californien 2015

Opkaldt efter den legendariske bandit og revolvermand Three Finger Jack, byder denne Zinfandel vin fra Lodi i Central Valley i Californien på rå, utæmmet styrke, og en dristig frækhed som er en revolvermand værdig. Læs mere

119,00 Før 179,00

På lager Gratis fragt ved køb over 500,-

DKK 119.00



Ratings

Din Vin Guide
2015
91 Point
Din Vin Guide
2015
BEDSTE KØB

Vivino rating


Testvinder som BEDSTE KØB og 91 Point

"Fint ristet fadpræg, som spiller godt sammen med den mørke kirsebær- og blommefrugt. God syre i smagen og et fremtrædende fadpræg, som har kvalitet og giver et solidt lagringspotentiale". Din Vin Guide juni 2018.

Perfekt til grillsæsonen

Den kraftige, fyldige vin med en alkoholprocent på 14,5 % er det perfekte match til grillsæsonen. Grillen er jo det nærmeste, vi kommer på western-tidens lejrbål. Her blev maden tilberedt over åben ild i aftenskumringen, mens tørsten blev slukket med god vin - and whisky from a jar.

Du kan dog også sagtens gemme et par flasker til senere på året. For vinen passer også godt til mange andre kødretter, specielt fra det asiatiske køkken. Så skal I spise vietnamesisk eller koreansk, er Three Finger Jack et oplagt valg at tage frem fra gemmerne. Så kan I samtidig mindes sommerens hyggestunder omkring grillen.

Lodi – Californiens Zinfandel-hovedstad

At vinen kommer fra netop Lodi, er ikke nogen tilfældighed. Byen kaldes også for den californiske Zinfandel-hovedstad på grund af de omkring 5.000 hektar med Zinfandel-vin, der er plantet rundt om hele byen. Jordbundsforholdene og det middelhavsagtige klima er perfekt til netop Zinfandel.

De første vinstokke kom hertil og blev plantet af de guldgravere og nybyggere, der koloniserede området i den sidste halvdel af 1800-tallet. Mange af dem står der endnu, og har givet vin lige siden dengang. Flere af vinmarkerne drives således af både fjerde og femte generation af områdets ældste vindyrker-dynastier.

Zinfandel-druerne til Three Finger Jack plukkes, når de er perfekt modne, og fermenteres i store ståltanke ved lave temperaturer, der holder vinen frisk. Når vinen har fået den perfekte farve og smag, hældes den på amerikanske eller franske egetræsfade, og lagres til den når sit fulde potentiale. Derefter hældes den på flaske og sendes ud i verden til alle vinelskere som dig, der drømmer om at smage en Zinfandel-vin, som den smagte dengang det vilde vesten blev tæmmet.

Historien om Three Finger Jack

Three Finger Jack var en kendt bandit og revolvermand, der vandrede omkring i den centrale del af Californien omkring midten af 1800-tallet. Var der ikke noget arbejde at få som revolvermand, brugte han sine pistoler til at skaffe sig mad og drikke, der hvor han kom frem. Man skulle jo leve!

Det var netop omkring den tid, hvor Three Finger Jack huserede i området, de første Zinfandel-vinstokke blev plantet i omkring byen Lodi. Så Three Finger Jack er ikke bare en hyldest til den gamle revolvermand, men også en hyldest til områdets oprindelige Zinfandel-vine – made the american way.

Så invitér Three Finger Jack hjem og skru tiden tilbage til dengang. Det bliver helt sikkert en spændende aften!

Opkaldt efter den legendariske bandit og revolvermand Three Finger Jack, byder denne Zinfandel vin fra Lodi i Central Valley i Californien på rå, utæmmet styrke, og en dristig frækhed som er en revolvermand værdig. Vinen er skabt på Zinfandel-vinstokke, der er næsten lige så gamle som Three Finger Jack. Old vine fra Californien når den er bedst. YEAH!
Det er ikke uden grund at Three Finger Jack har lagt navn til denne fantastiske Zinfandel vin fra byen Lodi i Central Valley. Den er skabt på såkaldte Old Vines – op til 110 år gamle vinstokke, der blev plantet omkring forrige århundredeskifte, mens Californien stadig bød på masser af vild og utæmmet natur. Til produktionen er anvendt en opskrift og gæringsproces, der får vinen til at minde meget om den vin, som guldgravere, cowboys og omrejsende revolvermænd som Three Finger Jack læskede deres ganer i efter en lang, støvet arbejdsdag.

Allerede når du dufter til vinen, ved du, at du står foran en exceptionel vinoplevelse. Aromaen præsenterer sig med en duft af solmodne, mørke bær og frugter, samt krydderi og vanilje. En aroma som netop kendetegner Zinfandel-vine fra Lodi. Smagen som følger efter, er rig på modne brombær, blomme og krydderi med noter af læder og cedertræ. En både udsøgt og klassisk vinoplevelse!

Fakta

Alkohol: 14,50 %

Størrelse: 75 cl

Kolli: 12

Varenr: 1008724

Type: Rødvin

Land: USA

Område: Lodi Californien

Druer: Blandet

Vinifikation: 12 måneder på franske og amerikanske fade.

Producent: Delicato

Lær mere

Smagsprofil

Frugt
Krop
Sødme
Syre
Alkohol
Lav Høj

Passer til


Vildt


Okse


Mørkt fjerkræ


Grill og barbecue


Kalv


Fransk landkøkken