Indkøbskurv
Kurven er tom
Få et eksklusivt indblik i De 7 Gode Vaner™ gennem 7 Gode Vine

Få et eksklusivt indblik i De 7 Gode Vaner™ gennem 7 Gode Vine


Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K
torsdag, 17. september 2020
Kl. 17:00 - 20:00
999,-
Arrangementet er afholdt
Se kommende smagninger

I samarbejde med FranklinCovey præsenterer Kjær Sommerfeldt vores eksklusive arrangement 7 Gode Vaner – 7 Gode Vine, som du lige nu har mulighed for at købe til én du holder af eller som årets ultimative selvforkælelse.

Hos Kjær Sommerfeldt er De 7 Gode Vaner™ blevet forankret i såvel kulturen som i sproget hos den enkelte medarbejder gennem et medarbejderudviklingsforløb, som direktør Mads Stensgaard rullede ud i samarbejde med konsulentvirksomheden FranklinCovey i 2018.

Mads Stensgaard så investeringen i De 7 Gode Vaner™ som en investering i og en gave til sine medarbejdere.

”Jeg elsker at se Kjær Sommerfeldt udvikle sig, og jeg elsker at se mennesker bevæge sig. Det ligger i vores kultur og vores DNA. Vi skal flytte os hele tiden, og det arbejder vi med hvert eneste år. Vi skal flytte os som virksomhed, og vi skal flytte os som individer. Det ligger lidt i vores mantra,” fortæller Mads Stensgaard om årsagen til udrulningen af De 7 Gode Vaner™.

De 7 Gode Vaner™ består af følgende syv grundsten:

Vane 1: Vær proaktiv – om at tage initiativ og gøre sig selv ansvarlig
Vane 2: Begynd med slutningen – om at opstille arbejdsrelaterede/personlige mål
Vane 3: Gør det første først – om at fokusere på det væsentlige frem for hastesager
Vane 4: Tænk vind-vind – om at udbygge relationer og samarbejde effektivt
Vane 5: Søg først at forstå, dernæst af blive forstået – om at kommunikere troværdigt
Vane 6: Skab synergi – om at værdsætte og få positivt udbytte af forskelligheder
Vane 7: Slib saven – om at opnå balance i livet og frigive andres potentiale

Der vil være følgende serveringer.

Henri Giraud, Esprit Nature, Champagne, Aÿ
En producent, som tager ansvar for miljøet og har verdens første 100% pesticidfri Champagne.
Hvide asparges med pata negra og persille

Weszeli, Riesling - Belle Fleur, Kamptal 2017
Foie gras terrin med citron confit og syltede karotter

Maison Albert Sounit, Rully Blanc - Les Saint-Jacques, Bourgogne, Côte Chalonnaise 2017
Stenbiderrogn med blomkål og hasselnødder

Château d'Esclans, Whispering Angel, Côtes de Provence 2019
Ryg af kanin med grønne æbler, tørret piment og selleri

Vignaioli Contrà Soarda, Musso - Ettaro, Veneto 2014
Kalv med løg og trøfler

Tenet Wines, Tenet - GSM, Washington State 2014
Dansk lammebov med rødbede og sort peber

Chateau Ste. Michelle/Dr. Loosen Eroica Riesling - Ice Wine, Washington State 2014
Ananas, vanilje og mango

Til arrangementet 7 Gode Vaner – 7 Gode Vine vil Mads Stensgaard indledningsvis fortælle om Kjær Sommerfeldts kulturtransformation og rejse gennem de sidste to år, hvor De 7 Gode Vaner™ er blevet introduceret for medarbejderne. 

”Der er nogen, der har været igennem forløbet, der føler sig helt fortryllede, og som kommer og fortæller mig, at de, i deres privatliv, har truffet nogle beslutninger, som betyder, at de nu er langt mere nærværende i deres tætte relationer. Det er med til at gøre dem til hele mennesker, og så er de også gladere og mere effektive, når de møder på arbejde,” fortæller Mads Stensgaard om forløbet.

Partner i FranklinCovey, Nina Kenney vil tage dig gennem De 7 Gode Vaner™ gennem et inspirationsoplæg, som foregår under vinsmagningen. Nina har mere end 15 års erfaring med adfærdsændrende ledelsesforløb og udvikling af menneskelige ressourcer – og er en af Danmarks mest erfarne facilitatorer af De 7 Gode Vaner™ på executive niveau. Smagningen afholdes af Kjær Sommerfeldts dygtige vinkonsulent, hvor de syv nøje udvalgte vine hver især knytter en historie til en af vanerne. Under smagningen vil der blive serveret lækre tapas.

Smagningen foregår i Kjær Sommerfeldts smukke lokaler på Gammel Mønt 4.

Der er begrænset antal billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.

Arrangementet er afholdt
Se kommende smagninger
Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K
torsdag, 17. september 2020
Kl. 17:00 - 20:00
999,-