Beskrivelse
Spansk vin er for mange synonymt med tungt og fadpræget. Men i den nordøstlige del af Spanien, nærmere bestemt i Catalonien, finder man vindistriktet Priorat, som byder på en helt ny stil og oplevelse af spanske vine. I Priorat ligger huset Terroir Al Limits, hvis historie går tilbage til 2001. På trods af dets unge alder, er huset dog allerede blevet kendt for at producere vine der perfekt afspejler deres unikke DNA.
Det er den ene af de to originale grundlæggere, Dominik Huber, og husets 'Head Winemaker' Tatjana Pecerics, der har opbygget Terroir Al Limits renommé til dét det er i dag. Huset bruger udelukkende økologiske eller biodynamiske druer i deres vine, som lagres på egetræsfade eller amforaer af ler eller cement med minimal manipulation eller intervention. På denne måde sikre de sig at vinen på autentisk afspejler Priorats terrior.
Men deres arbejde med bæredygtighed strækker sig længere end til markerne og kældrene. Terroir Al Limits filosofi indebærer nemlig også bæredygtig forretningsdrift med fokus på mennesker og etik.
Glæd jer til at smage:
- Terroir al Limit, Terroir Històric Blanc, Priorat 2021
- Terroir al Limit, Pedra de Guix, Priorat 2019
- Terroir al Limit, Terroir Històric Negre, Priorat 2019
- Terroir al Limit, Terra de Cuques Negre, Priorat 2018
- Terroir al Limit, Dits del Terra, Priorat 2019
- Terroir al Limit, Arbossar, Priorat 2020
Smagningen foregår i vores smukke lokaler på Gl. Mønt og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB: Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter.
Billetten kan ikke refunderes/byttes.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail.