Beskrivelse
Hvorfor er en orangevin orange og er det den nye rosé? Orangevin virker måske som et nyt koncept, men det er faktisk en oldgammel type vin, som har fået en velfortjent renæssance. Orangevins unikke udseende og smag kommer fra måden hvorpå hvide druer vinificeres. Det resulterer i en enestående type vin, der er svær at sammenligne med andet vi ofte drikker. Vores dygtige vinkonsulent vil i løbet af denne aften tage jer nærmere igennem hvordan orangevin bliver til, mens I smager en række italienske og franske vine. For orangevin er ikke bare orange vin. Ligesom med rød- og hvidvin, kommer terroir, vinmagernes vision og det lokale klima til at have indflydelse på smag og udseende.
Glæd jer til at smage:
- Domini Del Leone, Veneto Orange - Organic, Veneto
- Buccia Nera, PA'RO Orange - Bianco, Toscana
- Les Equilibristes, Seres - Orangevin, Languedoc
- Vignaioli Contrà Soarda, 121 b.C Vespaiolo - Simply Natural Orangevin, Veneto
- Patrick Uccelli - 30 - Vigneti Delle Dolomiti, Mitterberg Souvignier Gris, Alto Adige
- Vignoble des 2 Lunes, Lunatik Vin Orange, Alsace
Smagningen foregår i vores smukke lokaler på Skovvejen og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB: Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.
Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter.
Billetten kan ikke refunderes/byttes.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail.