Indkøbskurv
Kurven er tom
Barolo-smagning årgang 2015

Barolo-smagning årgang 2015


Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
fredag, 22. november 2019
Kl. 17:00 - 19:00
625,-

Vinenes konge! Som navnet antyder, har vi med et seriøst vinområde at gøre. Alle med en smule kendskab til vin ved, at det lille afgrænsede område i Piemonte laver noget af det bedste kvalitetsvin, man overhovedet kan få. Vinene folder sig fantastisk ud til mad, da de har et højt indhold af både tannin og syre, og de majestætiske vine kræver ofte et par timers iltning. 

Vinene fra Barolo er altid lavet på 100% Nebbiolo og skal lagre i minimum 38 måneder, før de må frigives til salg. Vinen skal lagre i mindst 24 måneder i fade og dernæst 12 måneder i flasken. Riserva-udgaverne kræver minimum 60 måneders lagring. Her skal vinen lagre i minimum 24 måneder i fade og derefter 12 måneder i flasken. 

Barolo er inddelt i 11 mindre kommuner, men ofte taler man kun om de 5 mest interessante. 

Aftenens fokus bliver på årgang 2015, hvor alt tyder på en stor årgang. Vi smager vine fra tre forskellige producenter med Brovia i fokus, hvor vi bl.a. smager fire af deres fantastiske enkeltmarksvine. 

Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts vinforretning på Skovvejen og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

NB. Smagningen vil foregå på dansk.

Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.

Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail.

Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
fredag, 22. november 2019
Kl. 17:00 - 19:00
625,-