Indkøbskurv
Kurven er tom
Bourgognesmagning Maison Louis Jadot

Bourgognesmagning Maison Louis Jadot


Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
fredag, 26. februar 2021
Kl. 17:00 - 19:00
499,-

Bourgogne er en fantastisk region med sin enestående mangfoldighed og komplicerede sammensætning. Det har vinelskere for længst fået øjnene op for, og det skyldes især de seriøse og respekterede producenter. 

Maison Louis Jadot er ubetinget en af disse, og er synonym med en agtværdig og respekteret historie og et vedholdende højt kvalitetsniveau, og ikke at forglemme ejerskab af 150 ha. vinmarker, hvoraf 70 af disse ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer imidlertid fra husets egne marker.

Denne aften skal vi smage følgende:

  • Maison Louis Jadot, Bourgogne Blanc - Couvent des Jacobins, Bourgogne 2018
  • Maison Louis Jadot, Mâcon Lugny - Domaine du Bouchet, Bourgogne, Mâconnais 2018
  • Maison Louis Jadot, Chablis 1. Cru - Fourchaume, Bourgogne, Chablis 2018
  • Maison Louis Jadot, Meursault 1. Cru - Blagny, Bourgogne, Côte de Beaune 2016
  • Château des Jacques, Morgon, Beaujolais 2017
  • Maison Louis Jadot, Bourgogne Rouge - Le Chapitre,Domaine Gagey, Bourgogne 2015
  • Maison Louis Jadot, Pommard, Bourgogne, Côte de Beaune 2015
  • Maison Louis Jadot, Corton-Pougets Grand Cru 2015.

Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts vinforretning på Skovvejen og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

NB. Smagningen vil foregå på dansk.

Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.

Vi efterlever myndighedernes restriktioner og anbefalinger og følger Horestas retningslinjer for "Safe to visit". Derfor har vi et begrænset antal pladser. Alle gæster og ansatte skal bære mundbind, når de går og står, og vi dækker op, så du sidder sammen med dem, du har købt billet sammen med. Alle retningslinjer for afstand og kvadratmeter pr. person overholdes naturligvis også.

Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail. 

Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
fredag, 26. februar 2021
Kl. 17:00 - 19:00
499,-