Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Vertikal smagning med legendariske Rancia fra Fèlsina

Vertikal smagning med legendariske Rancia fra Fèlsina


Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K
torsdag, 3. februar 2022
Kl. 17:00 - 19:00
2000,-

Når der spørges til, hvilken Chianti der er den absolut bedste, svares der oftest Rancia. Konstante og tårnhøje ratings fra en international anmelderstab kunne understøtte denne subjektive påstand. Hvor Fontalloro er navnet på den ene af Fèlsinas legendariske og ikoniske vine, er Rancia navnet på den anden. Navnet referer til vinmarken af samme navn, men også til selv Rancia-ejendommen, der engang fungerede som et benediktinsk kloster. Giuseppe Mazzocolin overtog ejendommen med den tilhørende mark i starten af 1980’erne, og den første årgang, der blev frigivet under Rancia-navnet, var årgang 1983.

Marken har en sydvestvendt eksponering, med en kalkstensholdig jordbund og en beliggenhed 400 til 420 m.o.h. Sangiovese-vinstokkene havde allerede en høj alder, da Giuseppe Mazzocolin overtog marken, og den dag i dag er det udelukkende fra disse, at nye vinstokke klones.
 
Det er fristende at kalde Rancia for den perfekte Chianti. Den er selvsagt foranderlig fra årgang til årgang, men genkendelige signaturer som røde frugter, vilde bær, ristede mandler og nyopgravet muld fornægter sig aldrig. Vinen er intens og koncentreret, men aldrig behagesyg. Den frister og udfordrer med sin kompleksitet og hele sit spændstige Sangiovese-væsen, energisk fulgt på vej af en eksemplarisk tanninstruktur. I sandhed en storslået vinoplevelse.
 
BEMÆRK: Begrænset antal pladser.
 
Denne aften smager vi på:
 
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2003
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2005
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2008
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2009
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2011
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2012
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2013
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2015
  • Fèlsina, Chianti Classico Riserva - Rancia, Toscana 2017
Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts historiske vinforretning på Gl. Mønt og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
 
Smagningen vil foregå på dansk. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. 
 
Billetten kan ikke refunderes/byttes.
 
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail. 
Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K
torsdag, 3. februar 2022
Kl. 17:00 - 19:00
2000,-