Smagning København Capreolus Smagning med Master Distiller Barney Wilczak
Kom med til en meget sjælden mulighed for at smage noget af det mest omtalte og sjældne Eau de Vie’er der findes.
Læs mereKom med til en meget sjælden mulighed for at smage noget af det mest omtalte og sjældne Eau de Vie’er der findes.
Læs mere
499
kr.
Beskrivelse
Capreolus Distillery er blandt sommelierer og spiritus-connoisseurs, nok den mest omtalte og hypede lille producent de sidste par år. Grundlagt af Barney Wilczak, der opvoksede i Cotsworld omringet af et væld af forskellige bær, frugter, urter m.m. Siden byggede han et par små specialdesignede kobber-destillater, der står i det gamle træskur i hans forældres have. For Barney gælder kun perfektion. Alle bær, frugter m.m. kommer fra lokalområdet – enten fra den vilde natur eller små økologiske producenter – og der går op mod 45 kg. frugt/bær til blot en enkelt liter Eau de Vie. Alt gærer langsomt ved det naturlige gær og ingen flasker indeholder andet end destilleret frugt.
For nogle af de mest sjældne Eau de Vie’er er produktionen blot ca. 100 flasker (375 ml.) og efterspørgslen blandt sommelierer fra nogle af de fineste restauranter i verden er enorm. Smagen af de bær og frugter, som Barney destillerer, er så raffineret og intens, at flere mener, at Barney nærmere laver parfume end Eau de Vie. Helt kort kan disse unikke og sjældne flasker beskrives med, at de ikke f.eks. smager af æble, men at de smager som et æble. Aldrig har vi oplevet et produkt, hvor der var så enorm fokus på hver enkelt lille detalje, og vi er utrolig stolte over at være blandt de få i verden, der kan tilbyde dem.
Denne aften har vi æren at byde Barney Wilczak velkommen i vores historiske lokaler på Gl. Mønt. Barney serverer et udvalg af de mest sjældne Eau de Vie’er. Vi starter aftenen med en klassisk Gin/Tonic som velkomst og slutter med en særlig cocktail lavet af vores egen bartender på Gl. Mønt - Kristoffer Abildtrup.
Denne aften skal vi smage:
- Capreolus Distillery - Garden Swift Gin
- Capreolus - Eau de Vie - Raspberry - 375 ml. 2021
- Capreolus - Eau de Vie - Chestnut Barrel Aged Apple - 375 ml. 2017
- Capreolus - Eau de Vie - 1,000 Trees Apple - 375 ml. 2019
- Capreolus - Eau de Vie - Greengage - 375 ml. 2018
- Capreolus - Eau de Vie - Siegerrebe - 375 ml. 2018
Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts vinforretning på Gammel Mønt 4 og afholdes af Barney Wilczak.
NB. Smagningen vil foregå på engelsk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt
Læs hele beskrivelsen