Smagning København De kraftfulde oversøiske vine i København 24/10
Tag på verdensrejse i vin med os, når vi besøger nogle af de bedste vinlande i Afrika, Australien og Sydamerika. Vi smager på kvalitetsdrevne vinhuse, der står som fantastiske repræsentanter for landets vintraditioner.
Læs mereTag på verdensrejse i vin med os, når vi besøger nogle af de bedste vinlande i Afrika, Australien og Sydamerika. Vi smager på kvalitetsdrevne vinhuse, der står som fantastiske repræsentanter for landets vintraditioner.
Læs mereBeskrivelse
Higer du efter vine fra tværs over Atlanten? Eller har du en forkærlighed for australske vine? Så er denne fantastiske smagning måske lige dig. Vi har skræddersyet denne eksklusive smagning med fokus på at fremvise nogle af de bedste eksempler på vine fra lande som New Zealand, USA, Argentina og Australien.
Sauvignon Blanc er synonym med New Zealand, men de fleste vine, der lander på de danske hylder er nogle gode, men forholdsvis simple og ukomplicerede udgaver af druen. Til denne smagning får du mulighed for at smage topvinen Otira, som vinanmelder James Suckling har beskrevet som...One of the best NZ sauvignons out there."
Vi smager også forrygende Chenin Blanc fra det Sydafrikanske stjerneskud, Sam Lambson, en vinmager der har taget verden med storm med sine raffinerede og kølige vine. Er du til fyldig Chardonnay, så smager vi også vine fra berømte Patz & Hall i Sonoma i Californien. Malbec er Argentinas nationaldrue, og et et gyldent eksempel er vinene fra Finca Sophenia, der skaber klassiske og kraftige argentinske rødvine. Kaesler er blandt de mest anerkendte Shiraz producenter i Australien, og deres Old Vine Shiraz bliver skabt på stokke beplantet helt tilbage i 1961. Stags Leap er blandt Napa Valleys mest berømte vinhuse og Artemis er facitlisten på stor Napa Valley Cab.
Det bliver en regulær tour-de-force i oversøisk vin. Vi ser frem til at se dig.
Glæd jer til at smage:
- Clos Henri Sauvignon Blanc - Otira 2022
- Minimalist Wines Experimental, Chenin Blanc 2021
- Patz & Hall Chardonnay 2019
- Finca Sophenia Malbec - Synthesis 2020
- Kaesler Shiraz - Old Vine 2018
- Stag's Leap Wine Cabernet Sauvignon - Artemis 2020
Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldt smukke lokaler og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB: Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail.
Billetten kan ikke refunderes/byttes.