Smagning København Smag eksklusiv 1. Cru & Grand Cru Pinot Noir fra Maison Louis Jadot

Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K

Fredag, 29. September 2023

Kl. 17:00 - 19:00

Kom med til en unik og eksklusiv smagning hvor vi skal dykke dybt ned I noget af Bourgognes fineste terroir.

Læs mere

Kom med til en unik og eksklusiv smagning hvor vi skal dykke dybt ned I noget af Bourgognes fineste terroir.

Læs mere
    Smag eksklusiv 1. Cru & Grand Cru Pinot Noir fra Maison Louis Jadot
    999
    kr.

    Beskrivelse

    At få fingrene I vinene fra de bedste marker I Bourgogne bliver sværere og sværere. Små årgange på kvantitet kombineret med en konstant voksende efterspørgsel, har gjort det til en ofte sjælden fornøjelse at smage vinene fra de bedste marker.

    Vi har fået lov til at dykke ned Louis Jadot’s kældre I Beaune og samle vine til en smagning med fokus på årgangsvariation og fire forskellige terroir fra øverste hylde I Bourgogne.

    • 2015 Louis Jadot Beaune 1. Cru Vignes Franches
    • 2016 Louis Jadot Beaune 1. Cru Vignes Franches

    Vignes Franches er en blot én hektar stor 1. Cru beliggende lige I hjertet af de fineste marker I Beaune. Den er omkranset af andre legendariske marker som Clos des Mouches, Clos des Ursules og Les Boucherottes. Det bliver ganske enkelt ikke finere I Beaune!

    • 2016 Louis Jadot Corton-Grèves Grand Cru
    • 2017 Louis Jadot Corton-Grèves Grand Cru

    Over halvdelen af den lille appellation Aloxe-Corton består helt unikt af Grand Cru, med Corton-Charlemagne som den hvide og ikke mindst Corton Grand som den røde. I hjertet af Corton skårningen finder vi den del der hedder Corton-Gréves som er kendt for at give det mest elegante udtryk fra denne historiske Grand Cru.

    • 2015 Louis Jadot Nuits-Saint-George 1. Cru Aux Thorey
    • 2017 Louis Jadot Nuits-Saint-George 1. Cru Aux Thorey

    Nuits-Saint-Georges er for alvor ved at komme med I det fine selskab med f.eks. Chambolle-Musigny og Vosné-Romanée. Appellationen er da også beliggende lige syd for netop Vosné… men ret beset skal man dele Nuits op I to dele. Den del på den nordlige side af byen der ligger op mod Vosné-Romanée og så den sydlige del der grænser mod Premeaux-Prissey. 1. Cru Aux Thorey ligger på Vosné siden og har et tydeligt slægtskab med den nordlige nabo blot 500 meter væk.

    • 2015 Louis Jadot Clos Vougeot Grand Cru
    • 2017 Louis Jadot Clos Vougeot Grand Cru

    En af Bourgogne mest legendariske marker beliggende mellem de bedste marker I Chambolle-Musigny og Vosné-Romanée. Jadots parceller på Clos Vougeot går fra top til bund, så her får man det perfekte billede af den historiske Grand Cru.

    Det vil på aftenen også være muligt at købe vinene, men vi gør obs på at vinene kommer I stærkt begrænsede mængder.

    Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts vinforretning på Gammel Mønt 4 og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

    NB. Smagningen vil foregå på dansk.

    Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter.

    Billetten kan ikke refunderes/byttes. Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.

    Læs hele beskrivelsen

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt