Luk
Vi arbejder i øjeblikket på ny version, så der kan forekomme driftforstyrrelser
Indkøbskurv
Kurven er tom
Vi arbejder i øjeblikket på ny version, så der kan forekomme driftforstyrrelser
Mød Francesco Mazzei den 30. januar i København

Mød Francesco Mazzei den 30. januar i København


Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K
tirsdag, 30. januar 2018
Klokken 17:00 - 19:00
99,-
Arrangementet er afholdt
Se kommende smagninger

Kom og mød Francesco Mazzei når han udskænker og præsenterer et bredt udvalg af hans families fantastiske vine fra Toscana, Maremma og Sicilien.

Marchesi Mazzei er en af Toscanas mest berømte, legendariske og indflydelsesrige greve-familier. Familien har siden 1435 og i lige linie drevet vinslottet Castello di Fonterutoli i hjertet af Chianti Classico. Mazzei er også pionér og trendsætter for stadig udvikling af vinbrug i Chianti Classico og Maremma, og selve vineriet er som kontrast til deres middelalderslot Castello di Fonterutoli, et enestående State-of-the-Art moderne, højteknologisk og arkitektonisk monument.
I alt omfatter firmaet Mazzei det ikoniske vinhus Castello di Fonterutoli i sydvest Toscana, vinhuset Belguardo i Maremma, hvis vine alle er at betragte som Supertoscanere og huset Zisola på Sicilien. Firmaet drives af de to brødre Francesco og Filippo som hovedansvarlige, men faderen Lapo Mazzei som har været formand for Chianti Classico-konsortiet i årevis, søsteren Agnese Mazzei er arkitekten bag det verdensberømte vineri. Den ældste bror Jacopo Mazzei, samt næste generation af unge Mazzei'er, er alle involverede, og med til at sætte deres præg på profilen og historien af dette enestående familiefirma.

MAZZEI-FAMILIEN
Vintraditionen i familien strækker sig helt til Ser Lapo Mazzei (1350-1412) – en Winemaker fra Carmignano. Siden er vinhuset og vinproduktion gået i arv gennem 24 generationer. Den dag i dag er han kendt som manden, der oprindeligt står bag begrebet ”Chianti”. Han stod således bag det første dokument, der anvendte udtrykker Chianti, dateret 16. december 1398. En senere vigtig personlighed i Mazzeis historie er Filippo Mazzei (1730-1816). Af sin gode ven Thomas Jefferson (senere præsident i USA) blev han bedt om at hjælpe med at plante vinmarker hjemme hos Jefferson i Virginia med stor succes. Filippo Mazzei blev i USA og var en stor inspirator for Jefferson, da han senere var med til at lave Uafhængighedserklæringen. Filippo er senere blevet hædret med titlen ”American Patriot”.

Der er tale om en uformel og stående vinssmagning hvor vi smager følgende vine:

Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Husk at medbringe kvitteringen, da den gælder som billet ved indgangen. Billetten kan ikke refunderes/byttes.

 

Arrangementet er afholdt
Se kommende smagninger
Kjær & Sommerfeldt, Gl. Mønt 4, 1117 København K
tirsdag, 30. januar 2018
Klokken 17:00 - 19:00
99,-