Smagning Odense Rundt om Bourgognes mange producenter 8/12
Bourgogne er en fantastisk region med sin enestående mangfoldighed og komplicerede sammensætning. Det har vinelskere for længst fået øjnene op for, og det skyldes især de seriøse og respekterede producenter.
Læs mereBourgogne er en fantastisk region med sin enestående mangfoldighed og komplicerede sammensætning. Det har vinelskere for længst fået øjnene op for, og det skyldes især de seriøse og respekterede producenter.
Læs mere
Beskrivelse
Bourgogne har 100 forskellige appellationer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem hvide og røde vine. Grand Cru appellationen, der er Bourgognes fornemste, favner blot 33 berømte marker og dækker blot 1,4 % af den samlede produktion.
Denne smagning tager dig gennem seks vine fra seks forskellige appellationer og seks forskellige producenter.
Aftens program:
- Domaine de l'Enclos, Chablis, Bourgogne, Chablis 2022
- Maison Louis Jadot Bourgogne Blanc - Couvent des Jacobins 2022
- Clos Du Moulin Aux Moines Auxey-Duresses Blanc 2021
- Château Des Jacques Moulin-à-Vent - Grand Carquelin 2021
- Maison Albert Sounit Mercurey 1. Cru - Clos des Montaigus 2021
- Henri Magnien Gevrey-Chambertin 2021
Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldt smukke lokaler og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB: Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail.
Billetten kan ikke refunderes/byttes.