
Warre's Portvinssmagning
Vi fortæller også historien om det ældste portvinshus Warre’s , som er Kgl. Dansk Hofleverandør og som leverer Den Kongelige Livgardes helt egen portvin.
Warre’s blev grundlagt for i 1670, og er det ældste af alle britiske portvinshuse. Firmaet var, lige fra begyndelsen, pionerer i fremstilling af portvin. I begyndelsen af det 18. århundrede etablerede de, som de allerførste, deres egne vinkældre i Villa Nova de Gaia. Da William Warre bosatte sig i Oporto i 1729, var han næppe klar over, at hans efterkommere i de følgende århundreder ville hellige sig fremstillingen af portvin – længere end nogen anden britisk portvinsfamilie. William Warre kom hurtigt til at spille en fremtrædende rolle i portvinshandelen. I 1882 ankom skotten Andrew James Symington til Oporto, hvor han hurtigt indgik i et samarbejde med Warre’s, et samarbejde, der fortsatte frem til 1960’erne, hvor Symington overtog virksomheden 100%.
Warre’s råder over nogle af de bedste vinmarker og et af Douros fornemste ”Vinslotte”. Quinta da Cavadinha i Pinhao floddalen er Warre’s stolthed, og en af regionens fineste vingårde.
Vi smager følgende portvine:
- Warre's Fine White Port
- Warre's Fine Ruby Port
- Den Kongelige Livgardes Portvin, Warre's
- Warre's Late Bottled Vintage
- Warre's Otima 10 year Tawny
- Warre's Otima 20 year Tawny
- Warre's, Colheita 2000
- Warre's, Vintage 2000
Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts historiske vinforretning på Gl. Mønt og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB. Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.