Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Vinen fra Loire ved Henri Bourgeois

Vinen fra Loire ved Henri Bourgeois


Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
fredag, 11. juni 2021
Kl. 17:00 - 19:00
399,-
Arrangementet er afholdt
Se kommende smagninger

Bourgeois-familien i Loire er nært beslægtet med landsbyen Chavignol i Sancerre, der også lægger navn til den berømte gedeost Crottin de Chavignol, der er blevet produceret her siden 1600-tallet. Igennem ti generationer har Bourgeois-familien viet deres lidenskab til Sauvignon Blanc- og Pinot Noir-dyrkning, resulterende i nogle af appellationens absolut bedste og mest terrior-tro vine.

I 1950’erne solgte Henri Bourgeois og hans familie markbesiddelserne i de nærliggende dal-områder og søgte mod de højere beliggende skråninger. Turen op igennem hovedgaden i Chavignol vidner således om Bourgeois-familiens ekspansionslyst og succes. Deres første hus, den første lagringskælder, hotellet med den hyggelige bistro og den ambitiøse gourmetrestaurant, sluttende ved byens højeste punkt, hvor en moderne ”gravity feed” vingård for nylig er færdiggjort efter alle kunstens regler, og som også i fremtiden vil sikre vine af konstant høj kvalitet under Bourgeois-navnet, der dagligt nydes på nogle af verdens allerbedste restauranter.

I dag er det Jean-Marie Bourgeois sønner Arnaud, Lionel og Jean-Christophe, der varetager driften af familieejendommen. Familiens ældste søn, Jean-Marc, gik kokkevejen, og efter en årrække hos prestigiøse restauranter i Paris og Bourgogne, står han i dag for familiens hotel, bistro og gourmetrestaurant, Les Monts Damnés – De forbandede bjerge, opkaldt efter de sydvendte parcelskråninger, der ligger som et amfiteater rundt om Chavignol, og hvorfra Henri Bourgeois bedste Sancerre-vine kommer.

De samlede markbesiddelser i Sancerre og Pouilly-Fumé dækker over 72 hektar fordelt på ikke færre end 124 parceller.

Denne aften skal vi smage følgende:

Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts vinforretning på Skovvejen og afholdes af en af vores dygtige vinkonsulenter.

NB. Smagningen vil foregå på dansk.

Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.

Vi efterlever myndighedernes restriktioner og anbefalinger og følger Horestas retningslinjer for "Safe to visit". Derfor har vi et begrænset antal pladser. Alle gæster og ansatte skal bære mundbind, når de går og står, og vi dækker op, så du sidder sammen med dem, du har købt billet sammen med. Alle retningslinjer for afstand og kvadratmeter pr. person overholdes naturligvis også. ​Vi følger reglerne med coronapas, hvilket betyder at du er vaccineret, har en negativ coronatest som er højst 72 timer gammel eller har haft COVID-19.

Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail. 

Arrangementet er afholdt
Se kommende smagninger
Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
fredag, 11. juni 2021
Kl. 17:00 - 19:00
399,-