Produceret af Henri Giraud Champagne
Champagne Henri Giraud er et familiefirma i Grand Cru-kommunen Aÿ, lidt nordøst for Epernay og stik syd for Reims, der fremstiller vidunderligt kælne og personlige vine med Aÿ’s klassiske hasselnøddeduftende lokalkarakter. Husets æstetisk smukke flasker fortæller, at Henri Giraud blev etableret så langt tilbage som i 1625, hvilket gør dem til et af Champagnes længst eksisterende huse. I dag drives ejendommen succesfuldt af den passionerede Claude Giraud, der er 12. generation af Giraud-Hémart-familien. Under hans lederskab er Champagne Henri Giraud for alvor blevet revitaliseret og kvalitetsmæssigt forbedret, og navnligt opnået international anderkendelse, som nogle af de rigeste og mest gastronomisk egnede Champagner der findes. Tidligere var Champagnerne fra Henri Giraud forbeholdt et eksklusivt og begrænset fransk klientel, hvilket en tidligere udtalelse fra Robert Parker illustrerer på fornemste vis: ”This may be the finest Champagne house virtually no one has ever heard of.”