Erick Schreiber Côte des Bar - Extra Brut
Fabelagtig Champagne fra en af regionens største fortaler for biodynamikken. Kølig i stilen med eksemplarisk struktur og aromarigdom.
Læs mereFabelagtig Champagne fra en af regionens største fortaler for biodynamikken. Kølig i stilen med eksemplarisk struktur og aromarigdom.
Læs mere

Æble

Smør

Ananas

Vanilje

Stjernefrugt

Pære

Fersken

Mandel

Citron

Kirsebær

Hindbær

Svampe
Beskrivelse
Vinen består af ca. 80 % Pinot Noir fra nogle af de bedste og ældste parceller fra det enkelte år, lagret i en blanding af stål (35 %) og egetræsfade (65 %) og efterfølgende blandet med ældre årgange af Chardonnay, Pinot Blanc og Pinot Meunier, som alle har lagret i egetræsfade. Vinen lagrer minimum 6 år i flasken inden degorgering og frigivelse.
Helt kølig og samtidig intens aroma pakket med nuancer af hvide blomster, modne citrusfrugter, æbler, asiatiske krydderier, lette fadtoner og moden gul frugt. På trods af den forholdsvis lange lagring, så er her ingen tegn på oxidation og selvom det er Extra Brut med blot 2 g/l dosage, så er vinen helt blød, cremet og holdes utrolig rank og frisk af en perfekt afstemt syre.
Endnu et bevis på den energi, livlighed og renhed man kan få i biodynamisk Champagne fra de bedste adresser. Vinen kan uden problemer gemmes op til 10 år fra frigivelse.

