Produceret af Bestheim
Det er vinbønderne fra de 2 landsbyer Bennwihr og Westhalten der i dag er samlet under vinhus-navnet Bestheim. Det skete i 1997. Alle vinbønder kender og accepterer filosofien og reglerne for Bestheim, de har nemlig selv været med til at formulere dem. De har sat deres egen høje standard med hensyn til hektarudbytte, naturlig alkoholindhold mv. Jorden og druerne skal komme til udtryk i vinen. Det er ledetråden i deres arbejde. For hvad er egentlig en god vin fra Alsace, hvis ikke den har karakter og smag af den jord, hvor vinstokkene har deres rødder? Vinens aroma skal afspejle det overdådige landskab omkring Bennwihr. De sanseindtryk, som den efterlader i munden, skal udtrykke den ægthed, harmoni og livsglæde, der kendetegner dette hjørne af Frankrig, som ”månejægerne” har viet deres liv til.