Bonnet-Huteau Muscadet sur Lie - Les Gautronnières 2022
Frankrig
Loire
Relativt kraftfuld og mineralsk Muscadet. Vinen er både dyb og kompleks, men har en indbydende og mundvandsfremkaldende citrusfriskhed, med underliggende blomsternoter af kaprifolie og en mineralsk rankhed.
Læs mereRelativt kraftfuld og mineralsk Muscadet. Vinen er både dyb og kompleks, men har en indbydende og mundvandsfremkaldende citrusfriskhed, med underliggende blomsternoter af kaprifolie og en mineralsk rankhed.
Læs mere
175
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Mad med citrus
Mager fisk
Nordisk køkken
Østers
Skaldyr
Sushi
Smagsnoter

Citron

Pære

Hvide blomster

Grønt æble

Fersken
Druer
Melon De Bourgogne
Beskrivelse
Les Gautronnières-marken er beplantet med 20-30 år gamle Melon de Bourgogne-vinstokke. Jordbunden består hovedsageligt af lerjord med grønne klippestykker og amfibolit, hvilket er den medvirkende årsag til vinens udtalte mineralitet. Druerne høstes alle i hånden, da Bonnet-brødrene mener at det medvirker til at bibeholde og udvikle den færdige vins aromastoffer. Ved ankomsten til vingården presses druerne langsomt og blidt, for dermed at opnå en ren most. Herefter nedkøles mosten i cirka 12 timer, inden gæringen igangsættes – udelukkende ved hjælp af naturligt gær fra den enkelte parcel. Selve gæringen forløber over 10 til 14 dage ved 18-20 C i rustfri ståltanke med hyppige omrøringer.
Efter endt gæring lagrer vinene på sit bundfald – sur Lie – i minimum seks måneder i stål- eller glascoatede tanke, inden selve aftapningen. Efter en Muscadet-målestok er Les Gautronnières en relativt kraftfuld og mineralsk vin. Vinen er både dyb og kompleks, men har en indbydende og mundvandsfremkaldende citrusfriskhed, med underliggende blomsternoter af kaprifolie, holdt på sporet af en mineralsk rankhed.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Bonnet-Huteau
Tre Muscadet-regioner har tilladelse til at producere Muscadet Sur Lie – vine der efter gæringen lagrer på sit bundfald, og her er Sèvre et Maine – opkaldt efter to af Loires bifloder, langt den største og mest betydningsfulde. Det er her vi finder den 150 år gamle familieejendom Bonnet-Huteau, der siden 2005 har været drevet økologisk. Ejendommens 40 hektar passes og plejes nu af fjerde generation af Bonnet-familien, hvor brødrene Jean-Jacques og Rémi efter den økologiske certificering arbejder sig i retning af egentlig biodynamisk produktion. Under deres drift af ejendommen har vinene fået et gevaldigt kvalitetsløft, blandt andet via begrænsede høstudbytter, og en terrior-tankegang der endvidere har ført til regulære enkeltmarksvine, hvor de forskellige jordbundsforhold får mulighed for at afspejle sig smukt, naturligt og uforstyrret i de færdige resultater.

I Loire fremstilles næsten alle typer af vine både tørre og søde hvidvine, rosé samt rødvine. De mest kendte vine er Sancerre og Pouilly-Fumé som er lavet på Sauvignon Blanc og kendt for deres høje syre, store mineralitet og frisk frugt. Det er også i Loire at Vouvray, lavet på Chenin Blanc - som kan gå fra at være store aromatiske hvidvine til de mere søde og nærmest dessertagtige vine, kommer fra. Derudover bliver der også fremstillet nogle fantastiske rødvine primært på Cabernet Franc, Gamay og en lille smule på Pinot Noir.