Æble
Smør
Ananas
Vanilje
Stjernefrugt
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Hos Montbourgeau har man større og større fokus på friske vine hvor man som i f.eks. Bourgogne topper fadene løbende op, så man undgår den, for Jura, så klassiske oxidation. Terroiret på denne magiske skråning i det sydlige Jura er da også nær perfekt til denne type hvidvin. Courbette er en lille del af skråningen tilplantet i 1956 udelukkende med Chardonnay. I kælderen hersker det naturlige gær og vinen er efterfølgende lagret 18 måneder i et enkelt 2000 liters fourdre. Der forekommer ingen klaring eller filtrering ved aftapning.
Det her er virkelig Chablis møder Jura. På trods af at vinen er vinificeret som f.eks. en klassisk Chablis, så har den bare stadig et lille urtet og krydret præg, som man finder i de klassiske hvide fra Jura. Duften er pakket med nuancer af bl.a. blomster, æbler, citrusfrugter, vilde urter, saltede nødder og en let fornemmelse af østers/salt.
På tungen er vinen elegant og syredrevet, der gør den utroligt læskende og fin i smagen. Det her er ægte koldklima Chardonnay drevet af syre og et tydeligt præg fra det meget mineralske terroir i L’Etoile.
Fremragende og unik vin til stort set alt fra havet, både i fersk og kold tilstand eller stegt/grillet med en fyldig sauce til.
Vinen kan gemmes op til 10 år fra høståret og nyder man vinen i sin ungdom, så anbefaler vi at give en god ½-time i en karaffel før servering ved 10-12 grader.