Domaine J.A. Ferret Pouilly-Fuissé 2022
Frankrig
Bourgogne
Mâconnais
Elegant vin, der udviser sofistikeret balance mellem tyngde og friskhed. Lag på lag af fin grøn frugt, hvide og gule stenfrugter, akacie, blomster og hasselnødder med en lang, krydret finish.
Læs mereElegant vin, der udviser sofistikeret balance mellem tyngde og friskhed. Lag på lag af fin grøn frugt, hvide og gule stenfrugter, akacie, blomster og hasselnødder med en lang, krydret finish.
Læs mere
499
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Fed fisk
Flødebaserede retter
Lyst fjerkræ
Skaldyr
Østers
Smagsnoter

Æble

Smør

Ananas

Vanilje

Stjernefrugt
Druer
Chardonnay

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Geologisk fundament af kalksten og ler – og et blend af de bedste parceller i det amfiteater der udgør Fuissé, er indbegrebet og kernen i Domaine Ferret Pouilly-Fuissé. Halvdelen af vinen er udelukkende gæret på ståltank. Den anden halvdel har fået fadlagring på 2. og 5. gangs brugte fade. Vinen udviser sofistikeret balance mellem tyngde og friskhed, med elegance der stammer fra den pure mineralitet i terroir’et. Lag på lag af fin grøn frugt, en anelse svulstige hvide og gule stenfrugter, akacie, blomster og hasselnødder. Lang, krydret finish og perfekt vin til al slags fisk og skaldyr, kalvekød og oste.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Domaine J.A. Ferret
I 2008 købte Louis Jadot det 18 ha. store og højt estimerede Domaine J.A. Ferret i hjertet af Pouilly-Fuissé, med nogle af appellationens mest velplacerede vinmarker. En juvel af en ejendom grundlagt i 1840.
Domaine J.A. Ferret er og har altid været meget velanset, og må betragtes som et af de bedste vinhuse i Pouilly-Fuissé. Huset har sit navn fra den tidligere ejer, Ferret-familien, som har spillet en central og væsentlig rolle for berømmelsen af appellations vine. Jeanne Ferret var blandt de allerførste, der for mere end 60 år siden insisterede på, at hendes vine skulle slotsaftappes, hvilket bestemt ikke var almen praksis i området. Et ekstremt præciseret og indgående kendskab til regionens usædvanlige og differentierede terroir danner fundament for vinificeringen, som er forskellig parcel for parcel, og som domænet er kendt for at udføre.
Fra og med 2020 har Pouilly-Fuissé fået tildelt Premier Cru-status for udvalgte marker. J.A. Ferret råder over druemateriale fra nogle af distriktets bedste marker som Clos de Jeanne, Les Perrières, Les Ménétrières og Les Reisses. Det er første gang, Mâconnais har opnået denne klassifikation, hvilket er en milepæl for området. Slottet styres i dag af den passionerede winemaker Clëment Robinet, der sikrer at Domaine J.A. Ferret fortsat skaber nogle af området mest seriøse vine.

Bourgogne er hjemstedet for nogle af verdens mest eftertragtede vine. Herfra får du den eksklusive smag og høje kvalitet, der er berømt fra dette legendariske vinområde. Bourgogne starter i Chablis og slutter i Beaujolais. Den dominerende hvidvinsdrue er Chardonnay og rødvinsdruen er Pinot Noir.
Kjær & Sommerfeldts sortiment afspejler hele regionen og til overkommelige priser. Du kan finde alt fra Bourgogne Rouge og Blanc, til de store Premier Cru og Grand Cru vine fra den gyldne skråning.