Henri Bourgeois Sancerre - Le MD de Bourgeois 2020
Frankrig
Loire
Koncentreret og velafbalanceret Sancerre med eksotiske påmindelser, fra nogle af områdets fineste markparceller. Ren, underliggende mineralitet.
Læs mereKoncentreret og velafbalanceret Sancerre med eksotiske påmindelser, fra nogle af områdets fineste markparceller. Ren, underliggende mineralitet.
Læs mere
305
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Lyst fjerkræ
Mad med citrus
Mager fisk
Ost
Østers
Skaldyr
Sushi
Vegetariske retter
Smagsnoter

Stikkelsbær

Honning

Grapefrugt

Fersken

Passionsfrugt
Druer
Sauvignon Blanc
Beskrivelse
Med Le MD de Bourgeois rykker vi et kvalitetsniveau op i forhold til Les Baronnes, og dykker ned i enkeltmarksniveau. MD er en forkortelse for Monts Damnés – De forbandede bjerge, opkaldt efter de eftertragtede parcelskråninger, der siden det 11. århundrede almindeligvis har været kendt som nogle af de absolut bedste i Sancerre. Jordbunden består af hovedsageligt af kimmerisk mergel – fossile skaldyr og ler, der bidrager til vinens rundhed og dybde. Høsten er yderst selektiv, og kun de perfekt modnede druer bliver bragt til vineriet, hvor de presses blidt og mosten nedkøles. Efter et par dage igangsættes gæringen i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Herefter modner vinen 6-8 måneder på sit bundfald inden aftapning. Le MD de Bourgeois er en koncentreret og velafbalanceret Sancerre, der viser Sauvignon Blanc-druen fra sin mest autentiske og kødfulde side. Et brag af en vin, for hvilken kun den bedste gastronomi kan spille lige op. Vinen er intens men karakterfast, og udviser flere eksotiske påmindelser end Les Baronnes, hvilket skyldes druernes modenhed. Men med vinens rene, underliggende mineralitet, fremstår helheden som en exceptionel demonstration af, hvad Sancerres fineste markskråninger kan tilbyde. Vi tager beredvilligt imod.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Henri Bourgeois
Bourgeois-familien i Loire er nært beslægtet med landsbyen Chavignol i Sancerre. Igennem ti generationer har Bourgeois-familien viet deres lidenskab til Sauvignon Blanc- og Pinot Noir-dyrkning, resulterende i nogle af appellationens absolut bedste og mest terroir-tro vine. De samlede markbesiddelser i Sancerre og Pouilly-Fumé dækker over 72 hektar fordelt på ikke færre end 124 parceller. En moderne ”gravity feed” vingård er for nylig færdiggjort efter alle kunstens regler, og som også i fremtiden vil sikre vine af konstant høje kvaliteter under Bourgeois-navnet, der dagligt nydes på nogle af verdens bedste allerbedste restauranter.

I Loire fremstilles næsten alle typer af vine både tørre og søde hvidvine, rosé samt rødvine. De mest kendte vine er Sancerre og Pouilly-Fumé som er lavet på Sauvignon Blanc og kendt for deres høje syre, store mineralitet og frisk frugt. Det er også i Loire at Vouvray, lavet på Chenin Blanc - som kan gå fra at være store aromatiske hvidvine til de mere søde og nærmest dessertagtige vine, kommer fra. Derudover bliver der også fremstillet nogle fantastiske rødvine primært på Cabernet Franc, Gamay og en lille smule på Pinot Noir.