Produceret af Menade
Menade drives i dag af Sanz-familiens sjette generation. De tre dynamiske søskende tog over i 2005 og var fast besluttet på at associere Menade-navnet med vine af høj kvalitet. Det betød i første omgang en kraftig reduktion af høstudbytterne – og senere en omlægning til økologiske retningslinjer, hvilket førte til at Menade kunne smykke sig med certificeringen som Ruedas første økologiske producent. Menade er beliggende i den nordlige del af Rueda, nær Duero-floden. Besiddelserne er på hele 260 ha, beliggende ca. 800 meter over havets overflade, med jordbund bestående af sandholdig ler, kalk og grus. Generelt er vinene en læskende og forfriskende nydelse, præget af sprødhed, mineralitet og renhed i en noget nær perfekt balance og harmoni.