Tenute Mannino Etna Bianco 2023
Fremragende klassisk hvidvin fra Etna pakket med knitrende mineralitet og en fantastisk friskhed.
Læs mereFremragende klassisk hvidvin fra Etna pakket med knitrende mineralitet og en fantastisk friskhed.
Læs mere

Citron

Grønt æble

Fersken

Honning

Kvæde

Knuste sten

Æble

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Vinen kommer fra en lille parcel på den østlige side af Etna – La Sciarelle i området Viagrande. Her plantede familien for ca. 25 år siden de to lokale grønne druer – Carricante og Catarratto. Jordbunden består hovedsageligt af sand over et gammelt lag af lava, hvilket, kombineret med den høje beliggenhed o 450 meters højde, giver vinen en fantastisk friskhed og mineralitet. Efter høsten i slutningen af september presses druerne forsigtigt, inden de gærer køligt på det naturlige gær i ståltanke. Efterfølgende lagres vinen ca. seks måneder på bundfaldet, inden den flaskes og frigives.
I duften fornemmer man det mineralske terroir med sine nuancer af citrusfrugter, knust kalk, hvide blomster, grøn te og moden pære. På tungen er frugten sprød og frisk med et nærmest salt mineralsk og køligt præg i eftersmagen. Fremragende vin, der nærmest er skabt til alt godt fra havet, et bredt udvalg af tapas, snacks eller blot som et luksuriøst og unikt valg til hygge på terrassen.
Aurantica er klassisk hvidvin fra Etna fra øverste hylde. Vinen bør serveres ved 8-10 grader og gerne i Bourgogneglas.

