Villa Huesgen Riesling - KabiNett 2020
Tyskland
Mosel
Flot Riesling, der på uimodståelig vis kombinerer druens naturligt høje syreindhold med en blid sødme. Et indsmigrende bekendtskab med flot Mosel-mineralitet.
Læs mereFlot Riesling, der på uimodståelig vis kombinerer druens naturligt høje syreindhold med en blid sødme. Et indsmigrende bekendtskab med flot Mosel-mineralitet.
Læs mere
139
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Passer godt til
Aperitif
Asiatisk mad
Beskrivelse
Den tyske vinlovgivning er formentlig verdens mest komplekse, men samtidig også, hvad der vel næppe kan overraske, en af de mest præcise og grundige. Med sin nordlige geografiske beliggenhed handler det i Tyskland om at kunne modne sine druer. I lovgivningens kvalitetspyramide er den såkaldte Qualitatswein mit Prädikat-kategori den fineste, og den dækker over endnu et hierarki på yderligere seks overkategorier, som klassificeres ud fra druens sukkerindhold på høsttidspunktet. Kabinett er kategoriens åbningsnummer, og den endelige vin kan for så vidt være alt fra sødmefuld til knastør, alt afhængig af vinbondens humør eller intention.
Villa Huesgens KabiNett (med stort n) er kategoriseret som Feinherb, hvilket oftest henviser til en vin som er lidt sødere end halvtør. For mange vinelskere er sødmefulde vine noget der fravælges per automatik, men Riesling-druens høje, naturlige syreindhold gør, at kombinationen bliver noget nær uimodståelig. Læg dertil en god portion Mosel-mineralitet, og resultatet er lige så indsmigrende som brugssituationerne er mangfoldige. Villa Huesgens KabiNett kan således bruges til alt fra aperitif over krydrede asiatiske retter til blåskimmeloste.
Læs hele beskrivelsen