Warre's Warre's, Vintage, 350th Anniversary 2020
Denne Vintage Port fra Warre’s er en helt særlig 350 års jubilæumsudgave, hvor der blot er produceret 2.400 flasker.
Læs mereDenne Vintage Port fra Warre’s er en helt særlig 350 års jubilæumsudgave, hvor der blot er produceret 2.400 flasker.
Læs mere

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
To eller tre gange hvert tiende år, når vinen er af en enestående kvalitet, deklarerer Warre’s "Vintage-år". Vinen kommer fra de allerbedste Quintas i Alto Douro, hvorfra de er udvalgt gennem århundreder. En stor del kommer fra Warre’s egen berømte vingård "Quinta da Cavadinha". Druerne består af de traditionelle sorter fra Douro-dalen, Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinto Cão. Inden vinen tappes på flaske har den lagret 24 måneder på egetræsfade. Der foretages ingen filtrering eller klaring af vinen. Vinen skal også dekanteres på karaffel inden serveringen. Farven er mørk ruby. Elegant karakteristisk blomsteragtig bouquet med enorm struktur og kompleksitet, der giver en balanceret frugtrig smag af modne bær. Mange års lagring på flaske vil give vinen yderligere struktur og kompleksitet.
350-års jubilæums udgave
Denne Vintage Port fra Warre’s er en helt særlig 350 års jubilæumsudgave, hvor der blot er produceret 2.400 flasker. Ydermere benævnes vinen "Vinhas Velhas" (gamle stokke), da alle druerne kommer fra 80-100 år gamle parceller på de to vingårde, Quinta da Cavadinha og Quinta do Retiro. Normalt bliver druerne på én vinstok til én flaske Vintage Port. I denne version bliver der plukket så selektivt, at der skal druer fra hele 3 vinstokke til én flaske Vintage Port. Det er i øvrigt første gang, at Symington-familien har produceret en Warre’s Vintage Port fra gamle stokke fra deres to quintaer (vingårde). Denne eksklusive samler-portvin skal ned bagerst i din vinkælder og glemmes. Vinen er nærmest udødelig …

