Brovia Barolo - Garblèt Sué 2020
Italien
Piemonte
Barolo
Både bouqueten og smagen byder velkommen med finesserige nuancer af saftige røde kirsebær og modne jordbær, lakrids og kanel, smukt omkranset af en poleret tannin og en herligt forfriskende syre.
Læs mereMængde
pris
pris

Pris ved 3 stk.
Mængdepris
Før 995 kr.
795
kr. /stk
Spar i alt 600 kr.
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Passer godt til
Gris
Kalv
Lam
Mørkt fjerkræ
Okse
Smagsnoter

Kirsebær

Rose

Læder

Anis

Ler

Blomme

Hindbær
Druer
Nebbiolo

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Garblèt Sue’ cru-marken ligger nord for Villero, og man ser den undertiden også navngivet som Altenasso. Marken ligger i Castiglione Falletto i 250 meters højde, med en syd/vestvendt eksponering og en jordbund hovedsageligt bestående af kalksten, sand og ler. Nebbiolo-vinstokkene blev beplantede på den 0,7 ha store mark i henholdsvis 1970 og 1979, og den årlige gennemsnitsproduktion ligger omkring 3.500 flasker.
Druerne håndhøstes typisk i midten af oktober. De macererer og gærer i cementtanke ved 25-29 grader i 20-25 dage, og lagrer i 2-3 år i store franske eller slavonske egefade på 30 eller 40 hl. Aftapningen sker helt uden filtrering.
Brovias Garblèt Sue’ er, skønt en geografisk placering nær Villero, en mere tilbageholdende og afdæmpet Barolo, og den typisk vil være tilgængelig tidligere end Brovias øvrige cru-Baroloer. Både bouqueten og smagen byder velkommen med finesserige nuancer af saftige røde kirsebær og modne jordbær, lakrids og kanel, smukt omkranset af en poleret tannin og en herligt forfriskende syre.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Brovia
Den familieejede Brovia-ejendom blev etableret i 1863 i Castiglione Falletto, men de var først fra 1953 at man begyndte at sælge Barolo på flaske under eget navn. Vingårdens nutidige, respektindgydende renommé begynder dog først fra slutningen af 1980’erne, da Giacinto Brovias to døtre; Cristina og Elena, indgår i familiefortagenet på fuld tid, og videreudvikler de stolte traditioner – i dag sammen med Elenas mand, Àlex Sanchez. Spørgsmålet omkring hvorvidt en producent er traditionalist eller modernist, og måske navnlig væsensforskellene heri, er i dag så småt ved at være udvaskede til fordel for et mindset, der stræber efter at udtrykke essensen af den enkelte mark; en terroir-tankegang som den vi kender fra Bourgogne.
Vist har barriques fundet plads på tværs af Barolos mange producenter, men hos Brovia fastholder man forsat brugen af store fade, da små fade ifølge Àlex blot vil risikere at sløre den enkelte vins ophav og typicitet. I manges ører vil denne tilgang kategorisere Brovia som traditionalist. Men hvorom alting er, så synes kodeordene for Brovias vine at være elegance, kompleksitet og præcision. Alle som én er vinene herfra overordentligt vellavede og helt igennem uimodståelige, båret oppe af en helt unik professionalisme fra teamet bag.

Piemonte ligger i Nordvestitalien, ved foden af alperne, som også har givet området navnet Pie (de) Monte. Piemonte udgør sammen med Toscana det mest fornemme og eftertragtede vindistrikt i Italien med de verdensberømte vine Barolo, Babaresco og Barbera d’Alba som vin-profiler. Det er især de blå druer Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, der er rygrad for vinene fra Piemonte, og kendetegnet er generelt meget gemmepotentielle og sofistikerede vine.