
Kirsebær

Rose

Læder

Anis

Ler

Blomme

Hindbær
Beskrivelse
Druerne til Brovias åbningsnummer er høstet fra sandede jorde på den stejle og højtbeliggende Valmaggiore-mark i Roero, en halv times kørsel nord for Barolo. Marken hedder Valmaggiore og vinen hedder Valmaggione, men lad dig ikke forvirre af dette faktum. Ret derimod din fulde opmærksomhed på, at der her er tale om et regulært ”best-buy” fra Brovias altid sikre hånd. Druerne høstes i hånden, typisk i midten af oktober. Herefter presses de og gærer i temperaturregulerede tanke i 10-15 dage ved 25-29 grader. Herefter lagrer vinen i minimum 18 måneder, omstikkes og aftappes herefter uden nogen former for filtrering. Kombinationen af højtbeliggende vinmarker, køligt klima og fraværet af fad, resulterer i et terroir-baseret, uforfalsket, pragtfuldt og klokkeklart udtryk af Nebbiolo blottet for forfinede kælderteknikker. Det er værd at bemærke, at den årlige produktion ligger på sølle 200 kasser, og en yderst beskeden del af disse finder vej til Danmark.

