Beskrivelse
Village-marken er en såkaldt lieu-dit i Gevrey-Chambertin. Den består af seks parceller nydeligt fordelt rundt om landsbyen. Domaine Philippe Liveras parcel er en af de østlige nær de berømte 1. Cru-marker Clos Saint-Jacques og Les Cazetiers. Vinstokkene har over 60 år på bagen, og de stortrives i den kalkholdige jordbund, der tillige indeholder myriader af fossilerede østersskaller. Domaine Philippe Liveras Gevrey-Chambertin – Clos Village er en dybt imponerende vin med en wow-faktor, der er helt i top. Farven er tæt og dyb, duften præget af mørk Pinot Noir-frugt understøttet af krydderier og friskbrygget espresso. Smagen er uforglemmelig og atter båret af mørke bær, dog holdt majestætisk rank af en uforglemmelig mineralitet, og en snert af et salt element. Opholdet i egefade fornægter sig ikke, men føjer blot en ekstra dimension til det smukke helhedsindtryk. Vinen lager på 1/3 nye fade, 1/3 to år gamle fade og 1/3 tre år gamle fade.