Fumey-Chatelain Ploussard - Grappes Entières de Fertans 2018
Frankrig
Jura
Arbois
Læskende, aromatisk Ploussard med de fineste små modhager i frugten, der giver vinen karakter og gør den ekstra interessant at sætte sammen med mad.
Læs mereLæskende, aromatisk Ploussard med de fineste små modhager i frugten, der giver vinen karakter og gør den ekstra interessant at sætte sammen med mad.
Læs mere
265
kr. /stk
Passer godt til
Gris
Kalv
Lam
Lyst fjerkræ
Nordisk køkken
Druer
100%
PloussardBeskrivelse
Stor Ploussard for alle med hang til kant og meget personlige vine. Vinmageren Marins helt store kærlighed er denne Ploussard, baseret på de bedste druer fra 70 år gamle stokke på lieu-dit ’Fertans’ i Arbois. Som alle Fumey-Chatelains marker er den dyrket økologisk og flere ting fra den biodynamiske verden er implementeret. 100 % ’whole-bunch’, gæret på det naturlige gær og lagret i et enkelt stort cementkar i 11 måneder. Ingen klaring eller filtrering og nul tilsat svovl. De røde vine fra Fumey-Chatelain har altid godt af lige at få ½ time i karaffel og det gælder især denne sjældne Ploussard. Efter lidt tid folder en fantastisk aroma sig ud, præget af en masse vilde urter (fra ’whole-bunch’ vildgæringen), tørrede blomster, hindbær, jordbær, ribs, lakrids og knust skifer. På tungen er vinen utrolig læskende og letløbende, men med lige præcis de fineste små modhager i frugten, der giver den karakter og gør den ekstra interessant at sætte sammen med mad.
En fantastisk ledsager til f.eks. grillet svinekød eller kylling med masser af urter, vildt eller en risotto med svampe. Vi anbefaler at give vinen minimum en time i karaffel før servering ved 12-13 grader. Kan gemmes op til 15 år fra høståret.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Fumey-Chatelain
Med Marin er det lille familieejede domaine Fumey-Chatelain for alvor på vej ind i superligaen i hippe Jura. Domainet består I dag af godt 17 hektar, der alle dyrkes økologisk (forventes certificeret i 2022) og biodynamik er også ved at blive indført på alle markerne. Tilgangen i kælderen er hands-off, alle vinene gæres på den naturlige gær, lagres i INOX-tanke, cementkar, amphora eller i gamle egetræsfade. Stort set ingen af vinene klares eller filtreres og brugen af svovl er på et absolut minimum og enkelte vine er helt uden tilsat svovl. Marin har bl.a og arbejdet for Crystallum i Sydafrika og på det biodynamiske vinhus Burn Cottage i New Zealand. En kommende stjerne i Jura, hvor international ’know-how’ og traditioner går hånd i hånd. Vinene er da allerede i dag også at finde på mange af de bedste restauranter verden over, Danmark inklusive.