Gran Clos Gran Clos 2018
Spanien
Catalonien
Priorat
Smuk og intens med potente påmindelser om røde og sorte bær, samt balsamiske og mineralske underliggende noter, ikke at forglemme friske egenoter fra opholdet på nye franske fade.
Læs mereSmuk og intens med potente påmindelser om røde og sorte bær, samt balsamiske og mineralske underliggende noter, ikke at forglemme friske egenoter fra opholdet på nye franske fade.
Læs mereSpar 39%

Før 439 kr.
269
kr. /stk
Passer godt til
Grill og barbecue
Mørkt fjerkræ
Okse
Vildt
Smagsnoter

Læder

Hindbær

Blomme

Jordbær

Tørrede urter

Kirsebær

Solbær

Cedertræ
Druer
Garnacha
Cariñena
Cabernet Sauvignon

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Ganske som det er med mennesker, viser vinstokke bedst deres egentlige værd i modgang. Garnacha-vinstokkene, der har leveret druerne til Gran Clos, har i hvert fald kæmpet en daglig kamp op mod 90 år, for at finde tilstrækkelig med næring i Priorats ubarmhjertige, skrånende landskab. Kampen har heldigvis ingenlunde været forgæves, og har resulteret i denne fremrangende vin. Gran Clos er hovedsageligt fremstillet på Granacha, høstet fra små parceller, men er også tilsat en lille andel Cabernet og Syrah. Gran Clos er vingårdens prisvindende vin, der fortjent satte dagsordenen i Priorat. Vinen er overordentlig intens i såvel duft som smag, med potente påmindelser om røde og sorte bær, samt balsamiske og mineralske underliggende noter, ikke at forglemme friske egenoter fra opholdet på nye franske fade. Vinen er næsten et måltid i sig selv, men vil selvsagt gå glimrende spænd med retter i den rustikke ende af skalaen – gerne et brølende rødt stykke oksekød.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Gran Clos
Gran Clos i Priorat blev etableret i 1995, og var således med i den første bølge af producenter, der med ét bragte Priorat på alle vinelskeres læber, og viste, at Spanien var en vinnation der skulle tages seriøs. Endog meget seriøs. Den 32 hektar store ejendom blev oprindeligt etableret under navnet Cellars Fuentes, men i 2002 blev den solgt til den entreprenante irer, John Hunt, der efter at have solgt sit software firma, købte det fremadstormende vinhus.

Fra catalonien området i Spanien
Priorat har siden 1990’erne været lidt af et kultord i vinenes verden. Priorat udgør et meget lille distrikt i Tarragona i den sydlige del af Catalonien, lidt vest for Barcelona. Området er et af de smukkeste og mest barske i hele Spanien. Priorat-vinene blev i 1990’erne verdensberømte og feterede for deres stil som enormt powerfulde, mørke, ekstraktrige og høje i alkohol. Det skyldes bl.a. den meget koncentrerede jordbund, Llicorella, en skifer/granit-type, som kun findes her. Modsat de fleste andre spanske vindistrikter er det ikke den spanske Tempranillo, der dominerer, men derimod Garnache/ Grenache og Carinena, der giver den så typiske Priorat-stil.
De sidste 15-20 år har der dog også udbredt sig en anden skole i Priorat, med producenter der søger det lyse og nærmest Burgundiske udtryk som især Grenache kan give.