Beskrivelse
Holder du af Syrah-vine, bør du ikke snyde dig selv for denne fantastiske Hierbas Locas Syrah fra La Mancha i Spanien. Den dufter af røde bær og modne blommer med noter af krydderier, kaffe og kakao og har en dejlig, koncentreret smag med smukt afrundet syre. Den franske Syrah-drue dyrkes i dag over hele verden med fantastiske resultater. Et af de steder hvor druen for alvor viser sig fra sin bedste side, er i den spanske vinregion Castilla-La Mancha, der ligger på den centrale spanske højslette lige syd for hovedstaden Madrid.
Området er ellers primært kendt for deres hvidvine på Airén-druen, der engang var verdens mest plantede vinsort. Indtil omkring slutningen af 1970’erne var området derfor primært kendt for sine billige bulk-vine. Men med den spanske vinrevolution, der fulgte op gennem 1980’erne og 90’erne, blev området i stedet kendt for en række kvalitetshvidvine brygget på denne udbredte drue. Senere fulgte andre druesorter efter, herunder Syrah-druen. Den har vist sig at give nogle rigtig gode rødvine, fordi Syrah-druerne får den perfekte kombination af varme sommerdage og iskolde nætter i de omkring 800 meter over havets overflade, hvor områdets vinmarker ligger.