Produceret af Raimat
Raimat producerer alle sine vine på druer fra egne marker, og huset er kendt for innovativ filosofi, som har gjort Raimat til europæisk markedsledende i dybdegående forskning i wine-making og miljø. Dedikeret miljøbevidsthed har fra begyndelsen været et uundgåeligt omdrejningspunkt for al aktivitet og virksomhedsførelse i de mere end 30 vinprojekter, som Raimat i dag omhandler. Såkaldt ”sustainable winegrowing” betragtes hos Raimat som den bedste garant for respekt og beskyttelse af miljøet, uden at gå på kompromis med effektiv og produktivt vinmageri. ”We work with Mother Nature – not against her”, er nærmest et kooperativt slogan. Med Sustainable Wine Growing lykkes det at skabe fremragende kvalitet uden at belaste eller ændre på den miljømæssige balance i natur og landskab. Alle vinmarker er certificeret som Integrated Production af CPPI (Consell Català de Produccio Integrada), hvilket angiver, at alle druer i Raimats vine er dyrket under miljøvenlige hensyn og kontrollerede arbejdsforhold for alle mennesker involveret.