Beskrivelse
Oppe fra den øverste del af Vigna Lirana-skråningen laver Rivetto en fremragende Nebbiolo d’Alba. Skråningen heroppe i 400 meters højde er dyrket økologisk siden 2009 og biodynamisk siden 2015 og vinen er i dag biodynamisk certificeret igennem Demeter. Som altid hos Rivetto hersker det naturlige gær og vinen er lagret 18 måneder i store ler-terracotta. Vinen er hverken klaret eller filtreret ved aftapning. Det er en vin som Vigna Lirana, der virkelig viser hvor forførende Nebbiolos duft er indenfor vinens verden. Duften er pakket med jordbær, appelsinskal, vilde blomster, kamfer, urter og sød tobak. På tungen har vinen en utrolig burgundisk struktur og elegance og med Nebbiolo-druens klassiske helt finkornede tanniner i eftersmagen. Vinens forførende aroma og elegante struktur gør den oplagt i selskab med tatar, fjerkræ og ikke mindst retter præget af svampe og evt. med lidt trøffel. Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret.

