Roversi Barolo 2018
Elegant rubinrød og med delikate smagsnuancer af hindbær, mynte og violer. Barolo kaldes ofte ”kongernes vin” og denne strålende rødvin kunne ikke være bedre.
Læs mereElegant rubinrød og med delikate smagsnuancer af hindbær, mynte og violer. Barolo kaldes ofte ”kongernes vin” og denne strålende rødvin kunne ikke være bedre.
Læs mere

Kirsebær

Rose

Læder

Anis

Ler

Blomme

Hindbær
Beskrivelse
Barolo er en af de klassiske vine fra Italien og bliver ofte kaldt ”kongernes vin”. Nebbiolo-druen, der anvendes til fremstilling, er ofte blevet sammenlignet med Pinot Noir, da begge druer giver relative lyse vine med et betydeligt indhold af tannin.
Roversi har de karakteristiske træk fra Nebbiolo-druen; smuk rubinrød farve og en elegant bouquet og smag med nuancer af hindbær, blommer, mynte og violer.
Den gyldne middelvej
Baroloproducenterne kan groft set deles op i to kategorier; traditionalisterne og modernisterne. Traditionalisterne sværger til at gæringen skal foregå i op til 30 dage og derefter en lang lagring på bottis for at trække mest mulig tannin ud af druerne. Modernisterne sværger til kort tids gæring og derefter lang fadlagring på små fade for at få frugt-og fadsmag.
Roversi Barolo er den gyldne middelvej – gæringen tager 7-10 dage ved lave temperaturer efterfulgt af 8 måneders lagring på barriques. Resultatet er en behagelig Barolo, der kan nydes allerede nu, hvis vinen hældes på en karaffel en times tid inden serveringen.
