Prisvindende terroir-håndværk
Steelhead Vineyeards står bag prisvindende terrior-håndværk fra Monterey County. Siden den spæde opstart har fokus altid været på nærmiljøet, hvor balancen og harmonien med naturen har været af stor betydning. En Steelhead er på dansk en regnbueørred, og det er netop vingårdens utrættelige kamp for genopbyggelsen af gydepladser og bestand i nærområdet, der har givet navn til selve gården. Således donerer Steelhead Vineyards en del af deres overskud til netop lokale miljøprojekter som disse.
Indsmigrende og ligefremme vine
Vingården blev etableret i 1998, og ejes og drives den lokale V2 Wine Group. Med hjælp fra den anerkendte konsulterende ønolog, Hugh Chappelle, formår Steelhead Vineyards at fremstille indsmigrende og ligefremme vine under mottoet: ”Better wine, better world”. Druerne til Steelhead Vineyards Pinot Noir er høstet i de kølige, kystnære områder i Monterey County, hvor den skrøbelige Pinot Noir-drue synes at trives i bedste velgående.
Gæring i åbne og lukkede tanke
Gæringsprocessen sker i en blanding af åbne og lukkede tanke med blide, daglige overpumpninger. Vinen lagrer efterfølgende i omkring ti måneder i en kombination af tanke og egefade med hyppige omrøringer. Herefter aftappes vinen efter en sammenstikning og en let filtrering.
Dyb, kompleks og medium fyldig rødvin
Pinot Noir – Monterey County fra Steelhead Vineyards har en fin rød farve med brillante reflekser. Duften nærmest springer op af glasset og byder på modne kirsebær og tranebær. Smagen er dyb, kompleks og middelfyldig, og igen drevet frem af røde bær og en fløjlsagtig tekstur. Eftersmagen er elegant og velafbalanceret. Nyd den let afkølet til kraftige fiskeretter eller lyst fjerkræ.