Terroir Al Limit Arbossar 2019
Spanien
Catalonien
Priorat
En af de absolut mest elegante vine fra Terroir al Limit. Duften er pakket med de fineste røde bær, knuste sten, appelsinskal, grøn te, urter og tørrede blomster.
Læs mereEn af de absolut mest elegante vine fra Terroir al Limit. Duften er pakket med de fineste røde bær, knuste sten, appelsinskal, grøn te, urter og tørrede blomster.
Læs mereSpar 34%

Før 695 kr.
459
kr. /stk
Smagsprofil
Tør
Sød
Let
Kraftig
Let frugt
Meget frugt
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Passer godt til
Grill og barbecue
Gris
Lam
Okse
Vildt

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
En af de absolut mest elegante vine fra Terroir al Limit. Denne køligt beliggende og nordvendte skråning på ca. 1,5 hektar, blev for næsten 100 år siden tilplantet med Carignan. Skråningen her er ekstremt rig på den lokale stenart Llicorella, der er en blanding af skifer og granit. Marken dyrkes i dag biodynamisk. Vinen er gæret på det naturlige gær med ’whole cluster’ i små cementtanke, hvor vinen også lagres 16 måneder, inden den tappes på flaske uden filtrering og klaring. Vinen frigives efter ca. 12 måneder i flasken.
2019 er første årgang udelukkende lagret i cementkar og viser virkelig dette fantastiske terroir i sin reneste form. Duften er pakket med de fineste røde bær, knuste sten, appelsinskal, grøn te, urter og tørrede blomster. På tungen er vinen allerede i sin ungdom utrolig kompleks og elegant, og det er nærmest magisk arbejde, der har fået denne normalt lidt rustikke drue som Carignan er, til at være så raffineret og forfinet i sit udtryk. Teksturen i vinen sender tankerne mod de fineste vine fra f.eks. det nordlige Rhône og Bourgogne. Fantastisk vin i selskab med f.eks. grillet lam eller oksekød, gerne serveret med masser af urter og grønt. I vinens ungdom anbefaler vi at give vinen en times tid i en karaffel inden servering ved 13-14 grader. Vinen vil udvikle endnu større kompleksitet de næste 15-20 år.
Læs hele beskrivelsen

Produceret af Terroir al Limit
Kult-producent, der for alvor har været frontløber i Priorats søgen mod mere friske, kølige og elegante vine.
Grundlagt i 2001 af Dominik Huber og Eben Sadie, der i første omgang købte druer og lavede enkelte fade hos Perez-familien på Martinet i Priorat. I 2003 fik de deres egen lille kælder i Torroja, og i de kommende år blev legendariske vine som Arbossar, Les Manyes og Les Tosses skabt. I 2012 rejser Eben Sadie hjem til Sydafrika på fuld tid og overlader det fulde ansvar på Terroir al Limit til Dominik. Dominik arbejder udelukkende med druer fra økologiske eller biodynamisk dyrkede parceller i Priorat, og hans tilgang i kælderen går mod lysere og mere elegante vine. I dag findes der udelukkende meget gamle egetræsfade i kælderen, og langt de fleste vine lagres udelukkende i amfora af ler eller cement. I 2015 kom første årgang af Terroir Historic-vinene, en fantastisk prisvenlig indgang til Priorat og Terroir al Limits unikke stil.

Fra catalonien området i Spanien
Priorat har siden 1990’erne været lidt af et kultord i vinenes verden. Priorat udgør et meget lille distrikt i Tarragona i den sydlige del af Catalonien, lidt vest for Barcelona. Området er et af de smukkeste og mest barske i hele Spanien. Priorat-vinene blev i 1990’erne verdensberømte og feterede for deres stil som enormt powerfulde, mørke, ekstraktrige og høje i alkohol. Det skyldes bl.a. den meget koncentrerede jordbund, Llicorella, en skifer/granit-type, som kun findes her. Modsat de fleste andre spanske vindistrikter er det ikke den spanske Tempranillo, der dominerer, men derimod Garnache/ Grenache og Carinena, der giver den så typiske Priorat-stil.
De sidste 15-20 år har der dog også udbredt sig en anden skole i Priorat, med producenter der søger det lyse og nærmest Burgundiske udtryk som især Grenache kan give.