Tommasi Le Fornaci Rosé 2023
Frisk og frugtrig rosévin med en næsten vibrerende syre, der henleder tankerne på citrusskal og pink grapefrugt. Vedholdende og harmonisk finish.
Læs mereFrisk og frugtrig rosévin med en næsten vibrerende syre, der henleder tankerne på citrusskal og pink grapefrugt. Vedholdende og harmonisk finish.
Læs mere

Kirsebær

Brombær

Figen

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Eksklusiv rosévin – en hyldest til Gardasøens bredder
Le Fornaci Rosé er en eksklusiv rosévin, kun produceret i ganske beskedne mængder, der hylder Gardasøens frodige jordbund, dens druesorter, aromaer og smage. Vinen er et resultat af en nøje udvælgelse af druer – sorten Turbinia, der er ’hoveddruen’ i Lugana-området, og Rondinella, en oprindelig drue i Valpolicella. Vinens storhed er derudover resultatet af den særlige måde, mosten håndteres under vinifikationen.
Smuk, frisk og sart lyserød
Le Fornaci Rosé har en smuk, sart lyserød farve med lyse strejf a la rosenblade. Bouqueten er rig og fin med intense og lokkende aromaer af pink grapefrugt, ferskenblomster og skallen fra mandariner, flot suppleret af et mineralsk touch. Smagen er frisk, frugtrig og diskret med en næsten vibrerende syre, der henleder tankerne på citrusskal og pink grapefrugt. Finishen er både vedholdende og harmonisk – og kalder på endnu en slurk.
Druer og vinifikation
Denne skønne rosévin er fremstillet af 90% Turbinia-druer (en lokal klon af Trebbiano-druen) og 10% Rondinella-druer. Turbinia er høstet på vinhuset Le Fornacis vinmarker umiddelbart uden for Sirmione, mens Rondinella-druerne kommer fra en af Tommasi-familiens vinmarker ved Peschiera del Garda – et smukt møde mellem to af Gardasøens fortryllende bredder.
Druerne udvælges nøje og høstes samtidig, hvorefter de bringes til vingården. Her presses de og macerer i en time – en vigtig proces, da det er denne fase af skindkontakt, der giver vinen sin farve. Efterfølgende presses druerne igen – hver sort for sig – blidt i to timer, og den fritløbende most fra de to sorter opsamles og blendes. Mosten køles og tilsættes udvalgte gærtyper. Gæringen foregår ved kontrollerede temperaturer på mellem 15° og 18°C i 10 dage, hvorefter vinen modner i 4 måneder i tanke af rustfrit stål.
Skøn allround-rosé til enhver lejlighed
Denne smukke rosévin er en perfekt allround-rosé med skøn alsidighed – året rundt til enhver lejlighed. Afkølet (10-12°C) er den en perfekt aperitif eller som ledsager til delikate, smagsfyldte hors d’oeuvres. Servér den til retter med fisk eller asiatisk inspirerede retter – eller nyd den til en lækker, dampende varm pizza.
