Smagekasser Magnumflaske (150 cl.) Château Léoube, Love by Léoube pakket i gavekarton
Giv guldvindende Provence-drøm i smuk magnum flaske. Love by Léoube er en økologisk, livlig, sprød rosévin i forfriskende stil fra Frankrigs rosé-paradis, Provence.
Læs mereGiv guldvindende Provence-drøm i smuk magnum flaske. Love by Léoube er en økologisk, livlig, sprød rosévin i forfriskende stil fra Frankrigs rosé-paradis, Provence.
Læs mere
Før 360 kr.
Beskrivelse
Giv guldvindende Provence-drøm i smuk magnum flaske. Love by Léoube er en økologisk, livlig, sprød rosévin i forfriskende stil fra Frankrigs rosé-paradis, Provence.
Love by Léoube er en livlig, lyserød lækkerbisken – og naturligvis økologisk. Vinen er smagfuld, tør og sprød i en flot, forfriskende stil, der kan omvende selv den største rosé-skeptiker og tilfredsstille den mest kræsne rosé-aficionado.
Farven er lys rød, nærmest laksefarvet, og næsen er kraftfuld og charmerende med skønne noter af eksotisk frugt, melon og akacie. Smagen er livlig og nærmest sprudler af frugtige røde bær og strejf af vilde blomster, der forenes skønsomt i en sprød og forfriskende syre. En velafbalanceret rosé, der passer til enhver lejlighed – med en skøn finish.
Luksuriøse Léoube
Har du ikke tidligere stiftet bekendtskab med vine fra Château Léoube, må du ikke snyde dig selv for en uovertruffen vinoplevelse. Og har du haft fornøjelsen, er det bare om at gentage den – vine fra Léoube er nemlig noget nær det mest eksklusive, man kan komme i nærheden af i og omkring Provence. Hele produktionen er certificeret økologisk, og druerne er passet og plejet nænsomt. Intet er overladt til tilfældighederne, og det kan smages.
Château Léoube og vinhusets marker ligger helt ned til Middelhavet – ovenikøbet med egen, privat strand. Lokationen umiddelbart udenfor Saint Tropez bliver nærmest ikke mere billedskøn. Og hvis du lukker øjnene, når du smager på Love by Léoube, er det næsten som at være der selv. Den blide brise, havets brusen, de skønne dufte, og solen på næsen.
Er pakket i et flot designet gavekarton med sølvtryk og bærehank.