Smagekasser Online rosé-smagning (6 flasker)

Hos Kjær & Sommerfeldt elsker vi rosévin, og vi inviterer hermed alle roséfans med til vores online vinsmagning, som vi kalder Rosé Festival. Det er en uformel og hyggelig oplevelse for alle vinentusiaster, både nybegyndere og garvede kendere, som I afholder derhjemme, lige når det passer jer.

Læs mere

Hos Kjær & Sommerfeldt elsker vi rosévin, og vi inviterer hermed alle roséfans med til vores online vinsmagning, som vi kalder Rosé Festival. Det er en uformel og hyggelig oplevelse for alle vinentusiaster, både nybegyndere og garvede kendere, som I afholder derhjemme, lige når det passer jer.

Læs mere
    Online rosé-smagning (6 flasker)
    939
    kr. /stk

    Beskrivelse

    Hos Kjær & Sommerfeldt elsker vi rosévin, og vi inviterer hermed alle roséfans med til vores online vinsmagning.

    Køb smagekassen og få underholdende undervisning direkte hjemme i jeres egen stue, og hold vinsmagning lige når det passer jer. Sammen med rosé-kassen modtager I et videolink til smagningen, hvor vores dygtige vinkonsulent vil guide jer gennem smagningen. Desuden vedlægges et smageskema i kassen, så I kan holde styr på jeres favoritter.

    Det er en uformel og hyggelig oplevelse for alle vinentusiaster, både nybegyndere og garvede kendere, som I afholder derhjemme, lige når det passer jer. En oplevelse hvor I bliver klogere på Rosé og smager jer gennem 6 skønne smags-varianter. Det er helt op til jer, om I vil gennemføre hele smagningen på én gang, dele den ud over flere dage eller endda dele den med naboen. Kassen indeholder følgende lækre Rosé-vine og adgang til den online smagning, så der er garanteret underholdning i topklasse!

    Se rosésmagningen her >>

    Smagekassen indeholder:

    1 flaske La Petite Laurette du Midi, IGP Pays d'Oc

    La Petite Laurette er det ultimative rosé-hit, der med sin super friske og elegante smag har sikret den en enorm fanskare og en række guldmedaljer. Et rent vidunder med de fineste nuancer af røde skovbær og en elegance, der lyser ud af den smukke flaske. Præcis som en rosé skal være. La Petite Laurette er en smukt indpakket vin, men indholdet er bestemt også værd at beskæftige sig med. Det er en rosé, der stilmæssigt leder tankerne mod Provence, snarere end Midi-området. Vinen er fremstillet på Grenache, Syrah, Mourvèdre og en anelse Cinsault, høstet om natten – for at bibeholde mest mulig friskhed i druerne, fra midten september til begyndelsen af oktober. La Petite Laurette ligger i den tørre ende af smagsspekteret, uden på nogen måde at være knasende.

    • Område: Languedoc Roussillon
    • Druer: Grenache, Syrah og Mourvèdre

    1 flaske Balthasar Ress, Pinot Noir,Trocken, Rhein

    Balthasar Ress Rosé Trocken er en tør rosé fuld af sommerlige bær. Vinen er frisk som et nyplukket skovhindbær og saftig som et sprødt æble. En delikat og elegant rosé med en vifte af røde af sommerbær i både duft og smag, der samtidig byder på underliggende mineralske toner. Smagen er klassisk for en Pinot Noir-rosé med hindbær, sprøde æbler og kirsebær. En frisk og sprød smagsoplevelse med en livgivende frugtsyre, der lokker til den næste læskende slurk.

    • Land: Tyskland
    • Druer: Pinot Noir

    1 flaske Tommasi, Chiaretto Bardolino Granara, Veneto

    Smuk, fyldig, aromatisk og halvtør rosé fra legendariske Tommasi. Bardolino er en italiensk klassiker, der skaber smukke rosévine på de klassiske Valpolicella-druer. Gennem 100 år har Tommasi-familien dyrket vin ved den lille by Pedemonte i hjertet af det klassiske Valpolicella lige uden for Verona. Familien har også marker i området Bardolino. Når der står Tommasi på vinene, er de blandt regionernes bedste. Chiaretto fra Tommasi er en rosévin fremstillet på druerne Corvina Veronese, Rondinella og Molinara fra Tommasi-familens vingård, Fossa Granara. Drueskallerne har kun haft en kort skindkontakt med mosten, hvorfor vinen kun bliver rosé- farvet. Vinen produceres kun i begrænsede mængder på grund af vinens særlig høje kvalitet. Den er laksefarvet og har en frugtagtig, kraftig og typisk smag af druer.

    • Område: Veneto Italien
    • Druer: 60% Corvina Veronese, 30% Rondinella & 10% Molinara

    1 flaske Château d'Esclans, Whispering Angel, Côtes de Provence

    Whispering Angel er hurtigt er blevet verdenskendt som den mest populære og eftertragtede rosévin. Den har fået en exceptionel god modtagelse internationalt og forhandles i dag i mere end 100 lande. ”Altid lækker” har James Suckling, der har givet den seneste årgang 92 point, kaldt den og vinkritikeren Matthew Jukes har skrevet, at ”du kunne drikke den fra middag til midnat.” Og kvaliteten følger bestemt den fortsat stigende popularitet. Whispering Angel er en frisk, floral og crémet rosé. Her finder du den reneste smag af sommer med højrøde jordbær, friske hindbær, ribs og lyse kirsebær og saftige smagsnuancer af fersken og melon med et strejf af grapefrugt. Denne fine lyse rosenbladsfarvede rosévin har en flot afbalanceret syre og en god mineralitet.

    • Druer: Grenache, Cinsault, Rolle, Syrah & Tibouren
    • Område: Provence

    1 flaske Weszeli, Rosé Eden, Kamptal

    Rosé Eden er et yderst charmerende bekendtskab. En subtil rosé med indsmigrende blomsterrig bouquet med underliggende krydrede noter. Smagen leder tankerne mod hindbær og bagværk, afsluttende med en læskende syre der kalder på endnu en slurk. Og endnu en slurk. En mild og behagelig vinoplevelse fra Davis Weszelis altid sikre hånd.

    • Druer: Gamay-druen
    • Område: Kamptal, Østrig

    1 flaske Maison Louis Jadot, Rosé de Marsannay - Domaine Clar-Daü

    Unik rosé på ren Pinot Noir fra Bourgogne. Utrolig lækker, frisk, livlig og frugtig rosévin, der også besidder flot struktur. Rosé de Marsannay fra Louis Jadot er lavet udelukkende på Pinot Noir-druer dyrket i Marsannay, der fik sin egen AOC-status i 1987. Efter endt gæring, ligger vinen på stålfade i et par måneder. Resultatet er en lækker frisk, livlig og frugtig rosévin, der også besidder flot struktur.

    • Område: Bourgogne
    • Druer: Pinot Noir
    Læs hele beskrivelsen

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt