Clos Henri

Clos Henri

Bourgeois-familiens jagt efter nye etableringsmuligheder førte i år 2000 til et solidt fodfæste i Marlborough på New Zealand i form af vingården Clos Henri.

Skønt Marlborough er ganske forskellig fra Bourgeois-familiens hjemegn, Chavignol i Sancerre, er der også en lang række karakteristika og fællestræk, der har betydet, at de kunne trække på deres enorme erfaringsgrundlag med dyrkning af Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Ydermere kunne Bourgeois-familien med etableringen på den sydlige halvkugle, udnytte sin kapacitet fuldt ud med hele to høster om året.

Clos Henris 42 hektar vinmarker ligger på en gammel seismisk brudlinje, der separerer jordbundsforholdene i to. Den ene halvdel består hovedsagelig af lerjord, som er ideel til dyrkning af Pinot Noir. Den anden består primært af stenholdig jord fra en gammel flodseng, hvori Sauvignon Blanc-druen synes at stortrives. Det exceptionelle mikroklima byder endvidere på stabile varme dage og kølige nætter, hvilket resulterer i en langsom modning af druerne og en perfekt aromaprofil. Læg dertil en årlig nedbørsmængde på 500-600 mm – ganske som i Sancerre. Clos Henris marker blev allerede fra etableringen dyrket efter økologiske principper, hvilket førte til en fuld certificering under BioGro New Zealand i 2013, men det unikke mikroklima, hvor f.eks. meldug er ikke-eksisterende, har efterfølgende fristet familien til at indføre biodynamiske praksisser og metoder på markerne.

Bæredygtige tiltag hos Clos Henri

Hvad enten familien Bourgeois dyrker vin i Loiredalen eller i New Zealand ligger bæredygtighed og økologi dem meget på sinde.

Vinene fra Loire er alle certificerede under retningslinjerne fra HVE (Haute Valeur Environnementale). En enkelt Sancerre, Pure, er dog økologisk certificeret under European Organic Agriculture og Agriculture Biologique. Produktionen fra alle egne marker er dog i konversion, og man sigter efter en egentlig økologisk certificering for disse vine efter 2024-høsten.

I New Zealand dyrkes og arbejdes der efter økologiske forskrifter. Alle vine fra Clos Henri er således certificerede under European Organic Agriculture, og alle vinene bærer således det grønne ØKO-blad på bagsiden af flaskerne.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Øge biodiversitet

 

 

Information

639 State Highway 63, Blenheim 7271, New Zealand

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt