Anselmi

Anselmi

Roberto Anselmi er en meget karismatisk vinproducent. Han en af de producenter for hvem vinen er vigtigere end regler. Historien om Roberto Anselmi tager sin begyndelse i 1975 hvor han overtager driften efter sin far. Han opkøbte som det første nogle af de bedste vinmarker i Soave bl.a. nogle marker som familien havde været tvunget til at sælge under 2. verdenskrig.

Roberto Anselmi gik allerede fra begyndelsen nye veje, han valgte at plante vinstokkene tæt, hvilket giver lavere udbytte per vinstok, dog med en helt anden høj kvalitet. Han gentænkte måden at fremstille vine på i Soave, han anvendte bl.a. delvist små fade til at gære vinen i. Han tænkte på kvalitet i stedet for kvantitet som ellers havde kendetegnet produktionen i Soave.

I vinmarkerne valgte Roberto Anselmi at gå væk fra Pergola systemet og i stedet anvende Dobbelt Cordon eller Guyout for opbinding af vinstokkene. Resultatet er, sammen med ”grøn høst”, at den enkelte vinstok kun producerer 3-4 drueklaser.

I dag råder Anselmi over 70 hektar vinmarker som er beliggende på skråningerne mellem Monteforte og Soave by.

I 2000 valgte Roberto Anselmi at deklassificere sine vine fra Soave til Veneto IGT. Baggrunden var, at han ikke kunne leve med alle de regler der fulgte med ved, at producere DOC-vine - for øvrigt mente han, at mange andre producenter i området ikke levede op til den kvalitet en Soave skulle have. I dag er han to børn Lisa og Tommaso en del af den daglige drift.

Bæredygtige tiltag hos Anselmi

Familien Anselmi er i gang en med bæredygtig omstilling, der inden for en kort årrække skal munde ud i certificerede bæredygtige vine. Efter mange års hårdt arbejde har de afsluttet første del af projektet, hvor der er plantet vinstokke, som er resistente over for skadedyr, hvilket minimerer brugen af pesticider.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Emballage – fx FSC certifikation
  • Biodiversitet

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Anti-diskrimination af minoriteter

Information

Via San Carlo, 46 37032 Monteforte d’Alpone, VR, Italien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt