Artuke

Artuke

Brødrene Arturo og Kike de Miguel Blanco er de nye stjerner i Rioja. På få år har de bragt den lille familievingård helt op i superligaen, over de bedste producenter i Rioja.

De har de senere år opkøbt flere gamle parceller i Rioja Alavesa ved byen Banos de Ebro. De gamle marker vækkes til live ved nidkært arbejde i marken. Alt forgår økologisk (bliver certificeret i 2022), og generelt hersker her den tilgang, at vinen laves i marken og ikke i kælderen.

Stilen er moderne og frugtdrevet, men uden brug af overdrevet meget nyt fad eller hård maceration, så man mister elegance eller udvasker markernes unikke terroir.

Brødrenes hårde arbejde har da også båret frugt, og i dag opnår Artuke hvert år ratings på 97-98 point hos de førende eksperter på Rioja fra f.eks. Decanter, Guia Penin og The Wine Advocate/Parker.

Master of Wine - Tim Atkin - der hvert år laver den mest grundige rapport fra Rioja, klassificerer i dag Artuke som en af Riojas få Grand Cru-producenter.

Prismæssigt er Artuke vines dog stadig et stykke fra de mere kendte naboer!

"2017 La Condenada..... Fine, focused and beautifully balanced, it's a Rioja grand cru red. 98/100" - Tim Atkin, Decanter

"The Artuke family doesn't stop. They don't stop looking for ways to improve their vineyards and wines........ 2018 La Condenada is juicy and very precise, clean, defined like a laser cut, with symmetry and harmony. 98/100" - The Wine Advocate/Parker

Bæredygtige tiltag hos Artuke

Markerne og produktionen hos Artuke er ved at blive omlagt til økologisk certificering igennem Organic EU leaf og fra og med 2022-årgangen vil vinene være certificerede. Samtidig er de medlem af Participatory Guarantee Systems (PGS), en organisation under IFOAM Organics International. Artuke har stort fokus på bl.a. at minimere vand og energiforbruget i kælderen, på biodiversitet i markerne og flere af vinene tappes i lette flasker for at minimere CO2-aftrykket.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Minimere vandforbrug
  • Reducere energiforbrug
  • Reducere CO2-udledning
  • Øge biodiversitet

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Ligeløn
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Anti-diskrimination
  • Børne- og tvangsarbejde
  • Menneskerettigheder

 

Information

24 Calle La Serna, Banos de Ebro 01307, Pais Vasco, Spanien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt