Adegas Guimaro
Økologiske druer fra ekstreme betingelser
Ribeira Sacra er et ekstremt sted at lave vin, og man skal være skabt af noget helt særligt for at kunne udfolde områdets potentiale – unge Pedro Rodríguez har hele pakken.
Pedros forældre Carmen og Manolo arbejder stadig på de stejler skråninger, og Adegas Guimaro er også et lille landbrug, med kyllinger, kaniner, grise. De dyrker også deres egne grøntsager. Alt økologisk – ligesom på vinmarkerne.
DO Ribeira Sacra
Indtil 1991 fremstillede familien blot en smule vin i højere kvalitet til eget forbrug. Resten blev solgt i 20 liters glasbeholdere til lokale restauranter og kantiner. I 1996 blev DO Ribeira Sacra dannet, og familien var en af de første til at knytte sig til den. Adegas Guimaro var skabt.
Guimaros marker er stort set alle beliggende i Amandi-zonen, den mest ekstreme del af Ribeira Sacra med skråninger på op til 80% og et ekstremt indhold af skifer på de gamle parceller.
Frugtdrevne, mineralske og kølige vine
I kælderen hersker kun den naturlige gær, ingen overpumpninger, ingen nye fade, udelukkende brug af lidt SO2 ved aftapning, ingen klaring eller filtrering, når vinene kommer i flaske. Markerne og vinene vil blive økologisk certificeret i 2022.
Pedros vine viser virkelig, hvorfor mange med hang til f.eks. Bourgogne og Nordrhône, har kastet deres kærlighed på vinene fra Ribeira Sacra. De er frugtdrevne, meget mineralske, kølige (typisk 12,5-13%), og så har vinene fra især denne adresse en fantastisk finesse og renhed, man sjældent ser.
Bæredygtige tiltag hos Adegas Guimaro
Hos Adegas Guimaro har man i mange år arbejdet ud fra de økologiske principper og de bruger udelukkende en smule kobber og svovl i markerne. De er dog aldrig blevet certificeret. Her er stort fokus på at bevare biodiversiteten i de fantastiske marker/skråninger.
I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med
Miljøområder:
- Øge biodiversitet
Sociale områder:
- Medarbejdersundhed og -trivsel
- Ligestilling mellem kønnene
- Anti-diskrimination
- Børne- og tvangsarbejde
- Menneskerettigheder
Ledelsesstyring:
- Etik- og antikorruption
- Leverandøraftaler