Domaine de Montbourgeau
Domaine de Montbourgeau er et af de historiske fine små domainer i Jura. Domainet er beliggende i den ekstremt lille appellation L’Etoile på blot ca. 50 hektar, hvoraf de ca. 10 tilhører Montbourgeau. L’Etoile betyder stjerne og henviser til den ekstreme rigdom på fossiler (søstjerner), de her har i jorden. Domainet blev grundlagt af Victor Gros i 1920, da han plantede de første vinstokke på skråningerne uden for den lille by.
I dag er det fjerde generation, der styrer stedet med unge César Dériaux i spidsen. Historisk set har Montbourgeau været mest kendt for klassiske hvide Jura-vine med forskellige niveauer af oxidation, men den nye generation på stedet laver også nogle fremragende vine med fuldt fokus på friskhed og elegance. Alt arbejde i markerne foregår efter de økologiske forskrifter og de forventer at blive certificeret senest i 2025. Hoveddelen af domainets omtrent 10 hektar består af Chardonnay og Savagnin, men her er også en smule Trousseau og Ploussard.
Her er tale om enestående vine, der virkelig viser denne lille appellations fantastiske finesse, mineralitet og kølighed.
"Montbourgeau is the leading domaine at the small village and appellation of l'Etoile, a source of some of the most elegant wines from Jura. Their wines epitomize that style, with wines of great finesse, beautifully textured, clean, fresh and nuanced, with great balance and amazing aging potential" – Luis Gutiérrez, The Wine Advocate