Bodegas Bilbaínas

Bodegas Bilbaínas

Bodegas Bibaínas historie går tilbage til 1859, hvor franskmanden Savignon Frères etablerede sig i Haro. Baggrunden for at etablere sig i Rioja var vinlusens hærgen i Frankrig.

I 1901 solgte Frères sit livsværk til en gruppe entreprenører fra Bilbao. I 1997 overtog Codorniu gruppen Bilbaínas. Bodegas Bilbaínas ejer 250 ha. vinmarker omkring byerne Haro og Villabella i Rioja Alta.

Rioja Alta er den største af de 3 sub-zoner der udgør Rioja. Vinene fra Rioja Alta er kendetegnet ved at være de vine fra Rioja, der har størst potentiale for lagring. De store jordbesiddelser gør, at Bodegas Bilbaínas udelukkende anvender druer fra egne marker. Fordelen ved egne marker er at kunne kontrollere hele processen fra drue til færdig vin.

Ved Codorniu’s overtagelse i 1997 begyndte en omlægning af vinmarkerne, flere vinstokke per hektar for at stresse vinstokkene til at yde det maksimale, og der blev beplantet mere Tempranillo på bekostning af Grciano og Mazuelo.

Kvalitetsvine

Bodegas Bilbaínas koncentrerer sig om at fremstille Crianza, Reserva og Gran Reserva vine på bekostning af unge vine, Sin Crianza – vinmarkernes terroir og druesammensætning giver grobund for at skabe kvalitetsvine.

Bodegas Bilbaínas har siden midten af 1990 gennemgået en stil ændring af sine vine. Produktionsteknikker fra den nye verden har givet mere rene, frugtagtige vine men stadig med en tydelig markering af tannin og fadlagring.

 

Den nye Bilbaínas

Et eksempel på de nye tider er La Vicalanda, der er en vin fremstillet på 100% Tempranillo-druer. Man har dog bibeholdt en serie af den klassiske skole i Viña Pomal, som har været udgivet siden 1908. Her har man lavet en serie af vine, der holder sig til det klassiske Crianza, Reserva, Gran Reserva-system, og hvor fadet er en anelse kraftigere end de andre serier. Bodegas Bilbaínas først frigiver vinen, når de synes, at den er klar til at drikke.

Information

Calle La Estación s/n, 26200 Haro, La Rioja, Spanien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt