Lad os nørde vinglas

De fleste ved, at vinens smag og duft afhænger af druetype, klimaet, lagringsmetode og årgang. Men færre ved, hvor meget selve glasset spiller ind. Formen på dit vinglas påvirker både duft, smag og tekstur i oplevelsen. I denne guide går vi dybden med fire vigtige glastyper: Bordeaux, Bourgogne, Champagne og Blanc.

Mischa Nielsen, Vinformidler og Sommelier.

Champagneglas

Formen: Slank og let tilspidset
Funktion: Bevarer bobler, forstærker bouquet
Vine: Alle mousserende vine

De fleste kender de klassiske flutes med tynde, lige sider – men de begrænser både aromaudvikling og duftoplevelse. Det moderne champagneglas har derimod en tulipanform med en skål, der typisk åbner sig til 7–8 cm i diameter og snævrer ind mod en åbning på ca. 5-6 cm.

Den brede midte giver plads til, at vinens aromaer frigives og samler sig – og den smallere udmunding koncentrerer duften mod næsen, hvilket skaber en markant bedre aromaprofil end traditionelle flute-glas.

Samtidig begrænser den slanke konstruktion vinens kontakt med ilt og varme hænder, hvilket både bevarer boblerne og hjælper med at holde temperaturen nede under servering.

 

Mangler du et eksklusivt Champagneglas? Så prøv Sophienwalds Phoenix Champagne

Bordeauxglas

Formen: Høj, cylindrisk skål med let tilspidset åbning
Funktion: Kontrollerer tannin, fokuserer aroma
Vine: Kraftige rødvine med tannin

Bordeaux-glasset er kendetegnet ved sin høje og slanke profil med en skål, der typisk åbner sig til ca. 8 cm i diameter. I højden befinder vi os ved 22–24 cm. Den forholdsvis smalle åbning (omkring 6 cm) kanaliserer aromaer direkte mod næsen og mindsker en smule oxidationen under nydelse.

Den vertikale form styrer vinen længere tilbage i munden ved første slurk, hvilket dæmper oplevelsen af tannin – et afgørende element ved vine med høj struktur og markeret garvesyre. Samtidig fremmer den højere skål vinens udvikling i glasset uden at overeksponere den for luft.

Det er en glasform, der fremhæver den mørke frugt, grafit og fadnoter, som ofte præger vine fra Bordeaux og andre områder med lignende stil. For vine med fylde, tannin og lagringspotentiale giver denne glastype et mere fokuseret og balanceret sensorisk indtryk.

 

Mangler du et eksklusivt Bordeauxglas? Så prøv Sophienwalds Phoenix Bordeaux

Hvidvinsglas (Blanc)

Til friske, aromatiske og mineralske hvidvine

Formen: Middelstor skål med let tulipanform
Funktion: Frigiver aroma, kontrollerer syre og temperatur
Vine: Sauvignon Blanc, Riesling, Grüner Veltliner, unoaked Chardonnay

Blanc-glasset er designet til at balancere to centrale elementer i hvidvin: aroma og temperatur. Med en skåldiameter på ca. 6 cm og en åbning, der snævrer ind til omkring 4,5–5 cm, giver glasset nok volumen til, at vinens aromatiske komponenter – som citrus, blomster og mineralitet – frigives og samles.

Den moderate skålstørrelse minimerer samtidig vinens kontakt med varm luft og hænder, hvilket hjælper med at holde serveringstemperaturen nede. Det er særlig vigtigt for hvidvine, som ideelt nydes ved 7–11 °C, afhængig af stil og struktur.

Glassets form guider vinen til midten og siderne af tungen, hvor syrebalancen bedst opleves. For vine med høj syre og lav alkohol – som Riesling og Sauvignon Blanc – understøtter glasset disse vintyper uden at overeksponere alkohol eller bitterhed.

Denne type hvidvinsglas fremmer renhed og detaljer – især i vine hvor temperatur og aromaintensitet er afgørende for oplevelsen.

 

Mangler du et eksklusivt hvidvinsglas? Så prøv Sophienwalds Phoenix Blanc

Bourgogneglas

Formen: Stor, bred skål med udtalt tulipanform
Funktion: Maksimerer iltning og aromaudvikling
Vine: Pinot Noir, Nebbiolo, Gamay, ældre Barolo & Bourgogne – samt fadlagret hvid Bourgogne og Chardonnay

Bourgogne-glasset adskiller sig markant med sin brede skål, der ofte måler 9–10 cm i diameter og en åbning, der snævrer ind til ca. 6 cm. Den voluminøse form skaber en stor overflade, hvor vinen kan ilte – helt essentielt for aromatiske vine med lav tannin og høj kompleksitet.

Den brede skål tillader duftmolekylerne at udvikle sig og folde sig ud i kontakt med ilt, mens den smalle åbning koncentrerer aromaerne mod næsen og forhindrer, at de forsvinder. Resultatet er en mere nuanceret og lagdelt duftprofil, hvor du tydeligt fornemmer røde bær, urter, skovbund og tertiære noter som svampe og læder.

Glasset styrer vinen til spidsen af tungen, hvor sødme og frugt bedst opleves, og undgår bagtungen, hvor bitterhed og syre dominerer. Det gør en stor forskel oplevelsen af syrerige vine som Pinot Noir og Nebbiolo

Det samme gælder fadlagrede hvid Bourgogne og fadlagret Chardonnay fra andre regioner – hvor den store skål giver plads til, at komplekse noter af smør, nødder og vanilje kan udfolde sig optimalt.

 

Mangler du et eksklusivt Bourgogneglas? Så prøv Sophienwalds Phoenix Bourgogne
Lær om vin

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt