Indkøbskurv
Kurven er tom
Terroir a' hvaffor noget?

Terroir a' hvaffor noget?


Det franske begreb terroir er et, de fleste vinelskere kender. Men ordet lader sig ikke bare lige sådan oversætte med et enkelt ord. Det, der kommer tættest på, er noget i retning af ”det samlede, naturlige vækstmiljø”. Eller det lidt mere mundrette ”jordbundsforhold og klima”.

Men hvad har jordbund og klima egentlig med vin at gøre? Temmelig meget, skal det vise sig. For terroir afspejler sig nemlig i allerhøjeste grad i smagen på den vin, vi drikker.

Jordbundens afgørende betydning

Når man sidder på terrassen med kølig rosé i glasset, eller når mørket banker på, og der er dømt hygge foran pejsen med en fyldig rødvin, er det de færreste, der tænker på, hvordan jordbunden egentlig er, der hvor druerne er dyrket. Men det har afgørende betydning for, lige præcis hvordan din vin smager.

Hvor hurtigt drænes jorden, f.eks.? Reflekterer den sollyset, eller absorberer den varmen? Ligger marken højt, skråner den, og i hvilken retning? Er der en kølende skov eller en varmende flod i nærheden? Er jorden stenet/gruset, er der hovedvægt af lerjord, eller er der meget kalk i jorden? Hvordan er middeltemperaturen om dagen – og om natten? Og hvordan kan der være mange forskellige terroirs på en enkelt vinmark?

Jo større viden om terroiret, jo bedre muligheder for at udnytte vinmarkerne optimalt og utrolig præcist.

Kan vin smage af jord?

Om vin kan smage af jord, er op til den enkeltes smagsløg at vurdere, men vin kan godt smage af det sted, druerne dyrkes. Både aroma og smag kan nemlig bære præg af terroir og være det, man bedst kan kalde mineralsk.

Det er dog værd at huske, at smagen af et sted er ét stort sammensurium af forskellige faktorer. Lige fra jordbundens kemiske og fysiske sammensætning til markens hældning og eksponering, vejr og vind og det overordnede klima i området.

Og så selvfølgelig druesorten, vinavlerens beslutninger – herunder høsttidspunkt, og måden at fremstille vinen på.

Ikke al vin smager af terroir

Det er imidlertid langt fra alle typer vin, der smager af terroir.

En god tommelfingerregel er, at når en vin er for billig, smager den ikke af det sted, druerne er dyrket. For høje høstudbytter udvander nemlig smagen. Og når den unikke smag skal frembringes, er en af de allervigtigste faktorer mennesket.

Druerne skal udvælges med omhu – og i øvrigt matches til terroiret – og vinstokkene skal opbindes, beskæres og plejes på den helt rigtige måde. Også de mange valg, vinmageren træffer fra høst til færdig vin, påvirker terroir-udtrykket.

Hvad er opskriften på det perfekte terroir?

Et perfekt terroir udgøres af så mange forskellige faktorer, at det er svært at vide, hvor man skal ende og begynde. Og selv om man skulle tro, at det var frugtbar landbrugsjord, der gav de bedste vine, er det ikke tilfældet. Nærmest tværtimod. Faktisk er det oftest på steder med lavt indhold af organisk materiale i jorden og begrænset tilførsel af vand, de allerbedste vinmarker findes.

Der findes altså ikke en endegyldig opskrift på, hvad der udgør det perfekte terroir. Og selv, hvis der gjorde, ville det være umuligt at kopiere. Netop derfor er terroir noget helt specielt.

Opsummerende kan man sige, at et terroir er noget helt unikt, som kommer til udtryk i samspil med vinavleren, som har til opgave at skabe balance og reflektere terroiret hele vejen fra dyrkning til den færdige vin. Med et minimum af menneskelig intervention.